At arbejde hos os
Allers medarbejdere skal være knivskarpe. Derfor lægger vi stor vægt på kontinuerlig udvikling gennem videreuddannelse, kurser og karriereplaner. På Aller Akademi skræddersyr vi uddannelser inden for IT, lederudvikling og meget andet. Akademiet tilbyder kurser og fremmer vidensdelingen i Aller med gå-hjem-møder eller interne seminarer.
Udviklingen i bladverdenen og de digitale medier går så hurtigt, at du konstant bliver udfordret - ligesom du forventes at udfordre Aller. Ikke to dage er ens hos Aller. Dagene er lige så forskellige som vores blade, magasiner og online medier. Der er således hele tiden nye udviklende udfordringer – uanset om du holder fast ved et af vores produkter eller vælger at skifte fra blad til et magasin, fra magasin til online eller noget helt tredje. Og hvis du på et tidspunkt synes, at du har nået de resultater, som du oprindelig satte dig for, så hjælper vi dig gerne videre i din karriere – i håbet om, at du på et tidspunkt vælger at vende tilbage med ny inspiration til mediehuset.