Om AllerAller Holding ASAller MediaNyt domicilOrganisationVaerdier og missionAbout Aller
Brands7 TV DageALL OVER PRESSALLER CLIENT PUBLISHINGALLER SHOPPENANTIK OG AUKTIONMAMABAZARBILLED BLADETEDB PriserELLEFAMILIE JOURNALFEMINAINISABELLASKIG INDKRYDS OG TVAERSMadMAD OG BOLIGOESTROGEN.DKONE SHOTSPSYKOLOGIQROYALSEOGHOERSLANKEDOKTOR.DKSONDAGSTORYSTREETBOYSTIDENS KVINDERTopmodelUDE OG HJEMMEVI UNGEWHERE2GO
JobAt arbejde hos osLedige StillingerUopfordret ansogningRekrutteringStuderende
PresseDownload MaterialerPresse og selskabsmeddelelserPressekit
AbonnementTilbudKontaktAendring af abonnementBestilling af abonnementBetalingBetingelserFlytning og opsigelse
MediesalgOm Aller MediesalgMedierWebTVDownload materialerAnalyseKontakt Aller Annonce Center
Kontakt
EnglishAdvertisingAbout AllerContact

Her er Danmarks bedste lærer

d. 30.05.2012






For sjette år i træk kårer Ude og Hjemme Danmarks bedste lærer, og i år er det den 40-årige Gitte Johl Iversen fra Krogårdskolen i Greve, der får den ærefulde titel. Hun belønnes for sit arbejde med 8.C, som hun med kreative virkemidler fik forvandlet fra at være skolens værste klasse til en faglig dygtig klasse med respektfulde elever.



København, den 30. maj 2012 – Gitte Johl Iversen fra Krogårdskolen i Greve er, ifølge Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund, Danmarks bedste lærer. Sammen med chefredaktør Kaj Elgaard udgør de Ude og Hjemmes dommerpanel, der for sjette år i træk kårer Danmarks bedste lærer.



Gitte Johl Iversen har dyrket den gensidige respekt og brugt humor for at gøre Krogårdskolens værste klasse til en succes, og alle tre dommere fremhæver Gittes lærertalent i udvælgelsesprocessen.



”Gitte bedriver fremragende klasseledelse”, siger Lisbeth Zorning Andersen, formand for Børnerådet.



”Hun har styret en svær klasse til succes,” fortæller Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.



”Hun har skabt ro i klassen og lagt den faglige overligger højt. Samtidig lyder hun som et menneske med humor og overskud,” lyder dommen fra Ude og Hjemmes chefredaktør, Kaj Elgaard.



Elever og forældre nominerer

I konkurrencen er det eleverne og forældrene, der indstiller deres favoritlærer til Ude og Hjemme, og de flere end 50 nominerede er alle blevet indstillet for en ekstraordinær indsats på både det faglige og personlige plan. Hver uge i løbet af foråret er de bedste indstillinger blevet portrætteret i Ude og Hjemme, og ifølge chefredaktør Kaj Elgaard er det vigtigt at synliggøre de positive succeshistorier fra Folkeskolen, som ellers ofte er under kritik.



”Vi modtager hvert år mange kvalificerede og rørende indstillinger, og fælles for dem alle er, at det er lærere med utroligt høje sociale kompetencer. Det vil overraske mange, hvor dybt engagerede mange lærere er i deres arbejde, og hvor stor en indsats de gør, for at holde både stærke og svage elever på sporet fagligt,” siger Kaj Elgaard, chefredaktør Ude og Hjemme.



Anden- og tredjepladsen som Danmarks bedste lærer går til hhv. naturfagslærer Pernille Schriver fra Mølkærskolen i Munkebo på Fyn og klasselærer Lars Dam Johansen fra Langskov Skole i landsbyen Ølholm ved Tørring. Læs mere om konkurrencen og de tre vindere på Ude og Hjemmes hjemmeside www.udeoghjemme.dk.

Om Danmarks bedste lærer

  • Ude og Hjemme kårer for sjette år i træk Danmarks bedste lærer
  • Hvert år modtager Ude og Hjemme mellem 50 og 100 indstillinger til prisen
  • Indstillingerne handler både om lærernes faglige, pædagogiske, sociale og menneskelige kompetencer
  • Det er forældre eller elever, der indstiller
  • Dommerpanelet består af formanden for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund og Ude og Hjemmes chefredaktør Kaj Elgaard
  • Første-, anden- og tredjepladsen honoreres med et kontant beløb på hhv. DKK 10.000, 5.000 og 3.000

Foto: Ude og Hjemme.

For yderligere information kontakt venligst

Kaj Elgaard

Chefredaktør Ude og Hjemme

25 43 01 46

kaj.elgaard@udeoghjemme.dk

25430146