Aller Media henter profiler til forretningsudvikling og Analytics

01.05.2018

Louise Frandsen er pr. 1. april 2018 ny Head of Analytics, mens Thomas Saks er hentet ind som ny chef for forretningsudvikling i Aller Media A/S.

Louise Frandsen ny Head of Analytics

Louise Frandsen, 38, er pr. 1. april ansat hos Aller Media A/S som Head of Aller Analytics. Louise er uddannet cand. merc. MIB og kommer fra en stilling som Head of Digital Media Buying i Amplifi og før det Digital Director i Carat.

I Aller Analytics er Louise ansvarlig for at bidrage til strategien “Vækst og bedre liv” gennem at levere indsigt, analyser og strategier på tværs af huset med udgangspunkt i Aller Medias unikke og omfattende data på bl.a. forbrugergrupper blandt kvinder.

“Der er ikke nogen, der ved mere om kvinder end os. Og den unikke viden er en stadigt vigtigere del af, at vi som virksomhed hele tiden sikrer, at vi og vores brands, produkter og forretning er relevant over for både vores læsere, brugere og B2B kunder,” siger Louise Frandsen.

Thomas Saks ny chef for forretningsudvikling

Den 1. april tiltrådte Thomas Saks, 40, stillingen som chef for forretningsudvikling i Aller Media A/S. Thomas er uddannet BA i Business Administration og kommer med en digital baggrund fra NNIT og Microsoft.

Thomas skal drive strategisk forretningsudvikling i Aller Media og hans hovedfokus vil ligge på det digitale område, hvor ny teknologi og ændrede forbrugervaner skaber nye forretningsmuligheder i form af nye produkter og services.

Som en del af Aller Medias strategi “Vækst og bedre liv” er det Thomas’ opgave at sikre, at eksisterende produkter og services konstant er i top, så brugeroplevelsen og helhedsindtrykket er optimalt.

Kontaktinformation

Magnus Hviid
Kommunikationschef, Aller Media A/S
+45 28 72 63 85
magnus.hviid@aller.com