Aller Media støtter igen Knæk Cancer-kampagnen

17.10.2016

kc-2016-1

For fjerde år i træk er Aller Media samarbejdspartner på Knæk Cancer-kampagnen for at støtte op om Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Derfor kan Aller Medias 2,4 millioner læsere købe den officielle Knæk Cancer-blomst der, hvor de køber deres ugeblad. Kampagnen  starter i dag, og Knæk Cancer-blomsten kan købes frem til fredag i uge 43 for 25 kr.  Overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-kampagne.

Knæk Cancer-blomsten er udviklet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV 2 og vil blandt andet blive båret af de otte værter, der skal stå i spidsen for TV2’s store indsamlingsshow lørdag den 29. oktober. I år værterne Cecilie Frøkjær og Mikkel Beha Erichsen, Natasja Crone og Morten Ankerdal, Cecilie Beck og Morten Resen samt Puk Elgård og Jes Dorph-Petersen. Derudover vil Lasse Rimmer for femte gang stå i spidsen for call centeret.

Sidste år støttede Aller Media med 5,9 millioner kroner fra Knæk Cancer-blomstersalget hos forhandlere og blandt medarbejdere.