Aller Media vil kapre danske cykelentusiaster med nyt univers

25.06.2014

f56ff0_CyclingPlanet_juni2014_forside

Cykling er en af de allerstørste danske motionstrends i øjeblikket. Derfor har Aller Media lanceret magasinet CyclingPlanet, der er målrettet de købestærke og cykelentusiastiske forbrugere. Sammen med magasinet, som allerede har sit første nummer på gaden, oprettes et nyt website samt et større cykelevent ved siden af selve magasinlanceringen, som får et bredt distributionsnetværk.

 

Aller Media har kastet sig ind i kampen om et potentielt stort kundesegment med lanceringen af magasinet CyclingPlanet, et website og et linjeløb i samarbejde med en lang række af partnere. Magasinet CyclingPlanet, hvis første nummer allerede kom på gaden i forrige uge med BILLED-BLADET og sidste uge med Ude og Hjemme, skal i 2014 distribueres i mindst 150.000 eksemplarer på Sjælland, Fyn og øerne. Målgruppen er både kvinder og mænd over de 30, mens magasinet har indhold for både debuttanten og supermotionisten foruden indhold om bl.a. udstyr, gadgets, tøj, træningsguides, løbsreportager, nyheder fra cykelverdenen og meget andet.

 

Lanceringen sker bl.a., fordi cykling som motionsform er fremherskende i Danmark. Nye tal ifølge Gallup viser f.eks., at 461.000 danskere dyrker cykling*, mens Danmarks Cykle Union regner med at gå fra 29.000 til 50.000 medlemmer over de næste tre år. Derudover har branchen igennem en periode efterspurgt et kvalitetsmagasin, der henvender sig til de mange cykelinteresserede danskere. Cykelekspert Kim Plesner ser derfor frem til lanceringen og første nummer af CyclingPlanet.

 

”Jeg er glad for at være blandt bidragsyderne til det første nummer af CyclingPlanet og specielt artiklen om, hvordan Michael Mørkøv passer på Alberto Contador i feltet, er en historie jeg selv ville læse med stor interesse. Jeg glæder mig til fremover at være med til at udvikle magasinet, så det rammer både cykelsportsfans og motionister med indhold af høj kvalitet,” siger Kim Plesner.

 

Massiv lancering

CyclingPlanet udkommer en gang yderligere i 2014 med ambitioner om yderligere vækst i de efterfølgende år. Magasinet udkommer i første omgang øst for Lillebælt i et bredt distributionsnetværk, idet magasinet udkommer i tillæg til BILLED-BLADET og Ude og Hjemme, der ifølge analyser samlet har 40.000 motionscyklende læsere ud af i alt 392.000 læsere af de to blade øst for Lillebælt*.

 

Første nummer af CyclingPlanet, som bl.a. indeholder et længere interview med OL-guldvinderen Lasse Norman Hansen, distribueres også i et ambassadørkorps af cykelbutikker landet over, bl.a. i 51 CYKEL-X-PERTEN, Jupiter Ekstra, Ritter Cykler, Heino Cykler, Garmin-forhandlere foruden samtlige af landets Skoda-forhandlere, mens nyhedsbrevet udsendes til 300 cykelklubber via DCU, som har ca. 29.000 medlemmer. Derudover oprettes websitet cyclingplanet.dk, mens cykelannoncører får mulighed for at levere kommercielle budskaber målrettet cykelinteresserede danskere.

 

Cykelevent i Dyrehaven

CyclingPlanet har allerede tiltrukket interesse fra flere sider, hvorfor man ser frem til at udvikle konceptet yderligere. Derfor har man også allerede i samarbejde med Danmarks Cykle Union planlagt også et større cykelarrangement den 31. august 2014. Her vil man kunne tilmelde sig et 85 kilometer langt linjeløb for supermotionisterne, eller den mere familievenlige rute på 20 kilometer. Det hele vil foregå med start/mål i Dyrehaven i Klampenborg nord for København.

 

Næste udgave af CyclingPlanet udkommer med BILLED-BLADET og Ude og Hjemme i uge 33.

 

CyclingPlanet udgives af Aller Media og produceres af Aller Client Publishing. Det nye cykelunivers fra Aller Media er blevet modtaget med stor positiv interesse, og blandt partnerne er bl.a.: Bakken, DCU, dba.dk, Falck, Garmin, Heino Cykler, Skoda, Spies, Specialized og Charity partner UNICEF.

 

*Index Danmark/Gallup 4. kvt. 2013 – 1. kvt. 2014

 

Kontaktinformation

Jesper Frost

Projektleder CyclingPlanet

Jesper.frost@aller.dk

Mobil: 50 76 14 80

 

Lars Maagaard

Projektleder CyclingPlanet

lars.maagaard@aller.dk

Mobil: 50 76 16 29