Aller Medias royale satsning vækker stor interesse i Mellemøsten og Asien

08.09.2014

Kongeligt bryllup i Sverige

 

Det er ikke mere end tre måneder siden, at en af Aller Medias nye digitale satsninger, royalista.com, gik i luften. Med tæt på 200.000 unikke besøgende på Royalista-sitet og mere end 55.000 fans på Facebook, må Royalista siges at være kommet særdeles godt fra start. Lidt overraskende har det nye royale site især oplevet stor interesse fra Mellemøsten og Asien.

For tre måneder siden lancerede Aller Media et globalt og digitalt site for hele verdens royalister. Sitet hedder royalista.com, og leverer daglige nyheder og historisk information om 30 kongehuse, hvoraf ca. 10 er europæiske. I sidste måned havde royalista.com tæt på 200.000 unikke besøgende og siden lancering har Royalista fået over 55.000 fans på Facebook, hvilket gør Royalista til Allers 2. største brand på Facebook kun overgået af Vi Unge.

Da royalista.com blev lanceret tilbage i slutningen af maj måned, var det kun et drøm at overgå de forskellige budgetmål flere gange, men det er ikke desto mindre virkeligheden.

”Vi havde ikke turdet håbe på, at Royalista ville komme så godt fra start, så det er vi selvfølgelig meget glade for og ikke mindst stolte over. Siden starten af august har vi fået ca. 55.000 nye fans på Facebook, og hver uge oplever vi også en stor stigning af unikke brugere på selve royalista-sitet,” uddyber Johan Malmsten, chef og ansvarlig for den globale version af royalista.com.

Ganske overraskende er mindre end 10 procent af alle unikke besøgende fra Danmark. De sidste 30 dage har den primære interesse været fra Jordan, USA, Thailand, Belgien og Australien. Især den store interesse fra Mellemøsten og Asien har overrasket holdet bag royalista.com, som bestemt ikke er afvisende overfor en arabisk version af royalista.com inden for den nærmeste fremtid.

”Det er helt klart vores ambition at lancere royalista.com på flere sprog i den nærmeste fremtid, og det kan sagtens være, at vi vælger arabisk næste gang. Mellemøsten har vist overraskende stor interesse for royalista.com, og vi mener, at der er stort potentiale på netop det marked,” siger Johan Malmsten.

Ambitionen er at fastholde den globale, engelske version af royalista.com, i kombination med lokale sprog-franchises i forskellige dele af verden. I Danmark er det således BILLED-BLADET og chefredaktør Annemette Krakau, som er ansvarshavende for den danske version af royalista.com.

Til efteråret introduceres flere nye features på royalista.com. Først og fremmest åbner dørene snart for betalende medlemmer, som vil få fuld adgang til alt indhold på sitet. Ikke-betalende brugere vil dog stadig have adgang til store dele af indholdet, navnlig de kortere, daglige artikler og blogs. Derudover tilføres flere gamification-elementer på sitet, så brugeren bl.a. kan optjene Royalista points og skræddersy sin egen, individuelle brugerprofil.

 

Om Royalista

royalista.com er den første internationale platform, der samler daglige nyheder, feature-artikler og historiske fakta om de internationale kongefamilier. Ambitionen er, at royalista.com med tiden vil blive et socialt mødested, hvor royale fans kan dele viden og interagere med hinanden. royalista.com samarbejder ligeledes med forskellige content partnere for at levere kvalitetsnyheder omkring verdens royale til et bredt publikum.

 

Kontaktinformation

Johan Malmsten
Chef og ansvarshavende, royalista.com
E-mail: johan.malmsten@royalista.com
Mobil: +45 50 76 16 84