Aller nomineret til tre mediepriser ved årets Rambuk

03.09.2015

Make 2

Aller Medias eventafdeling, mediebureauet Maxus og L’Oreal Paris er med kampagnen og app’en Makeup Genius nomineret til tre priser ved den årlige Rambuk-uddeling. Kampagnen bliver rost for at være nytænkende og udnytte de digitale muligheder optimalt.

Til Mediedagen – Årets Rambuk – den 17. september kåres årets bedste reklamekampagner, og det er første gang, at Aller Media er nomineret til prisuddelingen. Smartphone app’en, Makeup Genius, der blev lanceret på den røde løber ved ELLE Style Awards i maj er nomineret i hele tre kategorier for sin nytænkning, brugerinvolvering og store virale effekt på sociale medier.

Med Makeup Genius kan brugeren ved hjælp af kameraet i sin smartphone eller tablet virtuelt teste forskellige makeup-produkter og looks fra L’Oreal Paris og se effekten i realtid. En sjov og effektfuld gimmick, der skabte godt humør på den røde løber og fik både kvindelige og mandlige kendisser til at teste app’en og dele deres look på sociale medier.

Det store engagement fra modeprisuddelingens prominente gæster skabte hurtigt en viral effekt og efter bare 24 timer var Makeup Genius downloadet 30.000 gange og lå nummer ét i Appstore. I dag er app’en downloadet mere end 200.000 gange og ifølge L’Oreal Paris’ PR Manager i Danmark har Makeup Genius-kampganen været yderst effektfuld:

”Ud fra devisen – show it, don’t tell it – ønskede vi med Makeup Genius at styrke loyaliteten blandt unge modebevidste kvinder, som generelt er yderst svære at skabe en præference hos, når det gælder makeup. I samarbejde med Aller Event og Maxus skabte vi i forbindelse med ELLE Style Awards den perfekte platform til at lancere app’en, som tog alle med storm på den røde løber. Lanceringen af Makeup Genius i Danmark har været den mest succesfulde lancering på tværs af alle europæiske markeder,” siger Sine Gerstenberg, PR Manager L’Oreal Paris Danmark.

”Vi er meget stolte over, at vi sammen med Maxus og L’Oreal Paris er nomineret i hele tre kategorier til årets Rambuk for Makeup Genius-kampagnen. ELLE Style Awards gav os en unik mulighed for at lancere app’en overfor nogle af Danmarks største stilikoner og i kombination med ELLEs stærke digitale univers var det med til give app’en en eksplosiv udbredelse,” siger Gitte Melchiorsen, chef for Aller Medias eventafdeling.

Se bl.a. Eva Harlou, Medina og Emil Thorup teste Makeup Genius-app’en her.
Læs mere om app’en på www.makeupgenius.dk.
Læs mere om Mediedagen – Årets Rambuk her.

Makeup Genius er nomineret i følgende kategorier:

  • Involveringsprisen
  • Kampagneprisen
  • Effektprisen

For yderligere information kontakt venligst:

Gitte Melchiorsen
Eventchef, Aller Event
E-mail: Gitte.Melchiorsen@aller.dk
Mobil: +45 41 99 61 04

Sine Gerstenberg
PR Manager L’Oreal Paris Danmark
E-mail: Sine.Gerstenberg@loreal.com

Kasper Kankelborg
Pressekontakt Aller Media
E-mail: kasper.kankelborg@bm.com
Mobil: +45 26 13 57 71