Aller opruster med ny super-redaktion: Aller Fashion

04.04.2016
Fotograf: Marc Fluri

Fotograf: Marc Fluri

Fremover vil mode i IN og Femina orkestreres af en stærk fashion-redaktion med ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal i spidsen. Hun er chefredaktør for ELLE, som er et internationalt konceptbrand, og derfor fortsætter uændret.

Magasindirektør i Aller, Charlotte Riparbelli, udtaler:

“Vi samler et stærkt hold inden for fashion, som skal formidle tendenser og looks på en lærerig og kreativ måde, som inspirerer kvinder på hele Danmarkskortet til at skrue op for deres personlige stil.”

“Gennem vidensdeling, høj faglighed og best-practice er det Allers ambition at stå som afsender af den stærkeste iderigdom og formidling af mode til kvinder – og samtidig udvikle nye kreative koncepter i samarbejde med Allers kommercielle partnere.”

Redaktionen består af eksisterende spidskompetencer fra IN og FEMINA og er forankret omkring Cecilie Ingdals ledelse og position i Aller. I den forbindelse er Louise Amstrup udnævnt til ny moderedaktør. Louise Amstrup hentes fra konkurrenten Egmont, hvor hun har været moderedaktør på Alt for Damerne siden 2013.

Chefredaktør for Aller Fashion, Cecilie Ingdal, ser frem til at lede teamet.

“Det er et privilegium at skulle stå i spidsen for Danmarks mest kompetente fagredaktion inden for mode. Ambitionen er at formidle modens tendenser og udvikling på en måde, så danske kvinder bliver klædt på i forhold til, hvad der foregår på modescenerne i ind- og udland,” siger Cecilie Ingdal.

Det unikke mode-DNA, som IN og FEMINA har hver især – vil fortsat være i fokus, så Allers nye fashion-redaktion skal skræddersy moden på fornemste vis til de forskellige målgrupper.

  • IN kommunikerer eksklusiv mode til sin målgruppe af købestærke, stilfulde og veluddannede kvinder.
  • FEMINA sørger for at guide og klæde kvinder i alle aldre på til en lækker og aktiv mode til hverdag og fest.

Vil du fremover i kontakt med Aller Fashion, så kontakt venligst:

Chefredaktør Cecilie Ingdal
mobil 26 19 52 02
E-mail Cecilie.Christiansen@aller.com

Moderedaktør Louise Amstrup
mobil 40 96 33 33

For yderligere information:

Magasindirektør i Aller Media Charlotte Riparbelli
mobil 40 34 46 15
E-mail: Charlotte.Riparbelli@aller.com