Cykling for en god sag

11.08.2016

0709_3199

Søndag den 28. august afholdes Danmarks største velgørenhedscykelløb TRÆDTIL DANMARK i Hjørring og i 10 andre byer landet over. Løbet, der arrangeres af cykelmagasinet CyclingPlanet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, er for alle, som ønsker at gøre en forskel i kampen mod kræft.

I dag rammes hver tredje dansker af kræft i løbet af deres levetid, og hvert år får flere end 37.000 danskere konstateret sygdommen – kun halvdelen overlever. Søndag den 28. august kan du støtte Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning i kræft og samtidigt markere, at motion forebygger ved at deltage i motionscykelløbet TRÆDTIL DANMARK, der afvikles i Hjørring samtidigt med 10 andre byer over hele landet.

TRÆDTIL DANMARK er Danmarks største velgørenhedscykelløb og arrangeres af cykelmagasinet CyclingPlanet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som tog initiativ til løbet i 2012. Motionsløbet er for alle – uanset niveau – og alt efter temperament kan man tilmelde sig en 25, 65 eller 110 kilometers landevejsrute samt udfordrende mountainbikeruter i 5 af de 11 byer.

”Med TRÆDTIL håber vi, at vi kan være med til at inspirere endnu flere danskere til at dyrke motion samtidig med, at de støtter en god sag,” siger projektchef og chefredaktør for CyclingPlanet, Lars Maagaard, der opfordrer til at træde i pedalerne søndag den 28. august – både for din egen skyld, og for alle dem der rammes af kræft hver dag.

Sidste år deltog 6.000 cykelmotionister i TRÆDTIL DANMARK, og der blev indsamlet cirka 500.000 kroner i alt til Kræftens Bekæmpelse alene via billetsalget.

IMGP7993

TRÆDTIL DANMARK 2016 afholdes i følgende byer
Hillerød, Klampenborg – Bakken, Brønshøj – København, Køge, Nykøbing Sj., Hjørring, Rebild, Grenaa, Vejle, Esbjerg og Sønderborg.

Pris og støttebeløb
Familieruten, 25 km

  • Enkeltbillet 150 kr.
  • Familiebillet (to voksne og to børn): 495 kr.

Motionsruterne

  • 65 km: 250 kr.
  • 110 km: 295 kr.

Mountainbike (Hillerød, Hjørring, Rebild, Grenaa eller Sønderborg)

  • 250 kr.

Overskuddet fra billetsalget går til Kræftens Bekæmpelse.

Tilmeld dig og læs mere om løbet her.

Løbet i Hjørring afvikles i samarbejde med Cykle Clubben Hjørring og Team Hjørring.

For mere information kontakt venligst

Lars Maagaard
Projektchef og chefredaktør, CyclingPlanet
Lars.Maagaard@aller.com
Tlf.: 50 76 16 29

Kasper Kankelborg
Kommunikationschef, Aller Media A/S
Kasper.Kankelborg@aller.com
Tlf.: 26 13 57 71