Danmarks største pigeblad på jagt efter forsidemodel

25.01.2013

Vi Unge

 

Covergirl 2013:

Vi Unge er igen på jagt efter søde og naturlige piger, der drømmer om at komme på forsiden af pigebladet. Det er fjerde gang, at den populære konkurrence gennemføres, hvor
Luna fra Rødding sidste år vandt og kom på forsiden foran 3.500 andre piger.

Drømmer du om at blive Covergirl 2013 og komme på forsiden af Danmarks største pigeblad, der hver måned læses af 165.000 teenagepiger? Så har du fra i dag chancen for at deltage i Covergirl-konkurrencen og udleve din modeldrøm – for udover at komme på forsiden af Vi Unge bliver vinderen også kampagnemodel for den internationale smykke og accessories-kæde Glitter.

Du er smuk, som du er!
”Den nye forsidemodel er en pige, der er mindst lige så smuk indeni, som hun er udenpå, og det er nødvendigvis ikke den, der har de helt rigtige modelmål, der vinder konkurrencen. Covergirl handler nemlig først og fremmest om at have en fantastisk udstråling og en glad og sød personlighed. Vi tror på, at hvis du er glad indeni, så følger det andet med,” fortæller Vi Unges chefredaktør Tina Dines Appelt.

Covergirl 2013 starter den 24. januar, og for at deltage i konkurrencen skal man være mellem 12 og 18 år og ikke i forvejen være tilknyttet et modelbureau. Vi Unge udvælger 20 finalister, som læserne stemmer på inde på viunge.dk, og de tre finalister med flest stemmer får taget professionelle modelbilleder. Vinderen offentliggøres ved en stor finalefest den 31. maj i København.

Sådan deltager du
Man kan deltage i Covergirl 2013 ved at uploade et foto af sig selv på www.viunge.dk/covergirl, eller man kan deltage ved at møde op i en række storcentre over hele landet, som Covergirl besøger i løbet af februar og marts. I de udvalgte storcentre vil et hold af makeupartister og stylister stå klar til at fremhæve deltagernes bedste sider, og en professionel
fotograf vil tage billeder til konkurrencen. Covergirl 2013 får desuden følgeskab af kunstnerne Basim, Kaka, Rasmus Thude og Nadia Malm, som på skift
vil underholde i centrene.

Alle deltagende piger i Covergirl 2013 vil få vist deres billede på www.viunge.dk/covergirl/galleri.

Det er gratis at deltage i Covergirl-konkurrencen.

Tourplan Covergirl 2013
Fredag den 15. februar: Herning Centeret i Herning kl. 16.00 – 19.00.
Lørdag den 16. februar: Esbjerg Storcenter i Esbjerg kl. 11.00 – 14.00.
Fredag den 22. februar: Sct. Mathias Centeret i Viborg kl. 16.00 – 19.00.
Lørdag den 23. februar: Kolding Storcenter i Kolding kl. 11.00 – 14.00.
Fredag den 1. marts: Aalborg Storcenter i Aalborg kl. 16.00 – 19.00.
Lørdag den 2. marts: Næstved Storcenter i Næstved kl. 11.00 – 14.00.
Fredag den 8. marts: Ros Torv i Roskilde kl. 16.00 – 19.00.
Lørdag den 9. marts: Lyngby Storcenter i kl. 11.00 – 14.00.

Om Vi Unge
Vi Unge er Danmarks største ungdomsblad for teenagepiger. Vi Unge fungerer som pigernes allerbedste veninde og leverer indhold, skrevet i øjenhøjde og med stor
respekt om alt det, der fylder meget i en 12-17-årig piges liv – skønhed, kærlighed, mode, brevkasser, stjerne-interviews og trygge tips til det at være
teenager.

Du finder det alt sammen i Vi Unge.

 

For yderligere information konakt

Christine Agertoft

christine@viunge.dk

50761402