Dansktop Prisen 2017

18.08.2016
DP 4

Fra Dansktop Prisen 2016

Familie Journal gør det igen: I dag starter billetsalget til Dansktop Prisen 2017, og Familie Journal tager dermed officielt hul på ugebladets Dansktop-sæson.

Forberedelserne har allerede været i gang længe hos Familie Journal, for der er meget, der skal på plads, når ambitionerne er lige så store som antallet af siddepladser i Jyske Bank Boxen.

Sidste år besluttede Familie Journal at hylde Dansktoppen med et brag af et awardshow i Jyske Bank Boxen, og dermed give musikgenren den anderkendelse, som den fortjener. 5.000 mennesker dansede til Birthe Kjær, Keld og Hilda, Dario Campeotto og Jonny Logan, og der var ikke et øje tørt, da glade prisvindere gik på scenen for at modtage anderkendelse for deres musik.

Dansktop Prisen skal naturligvis være en årlig tilbagevendende begivenhed, og næste års show finder sted lørdag 25. marts 2017.

”Vi glæder os til at være værter igen både for publikum og for kunstnerne. Dansktopgenren har meget til fælles med Familie Journal: man bliver bare i godt humør i så godt et selskab,” siger ugebladsdirektør Anette Kokholm. ”Jeg er også stolt af, at vi har indstiftet en tradition, der kan noget så positivt som at hylde udøverne af en genre, der før har levet godt, men ikke har været så anerkendt af alle. Det er vi med til at lave om på nu,” siger hun.

Med Dansktop Prisen 2017 vil Familie Journal endnu engang hylde alle vores elskede dansktopkunstnere og lover en stor prisfest med et overvældende show – efterfulgt af Danmarks største dansebal med live-optrædener fra dansktoppens stjerner. To af Danmarks absolutte topnavne er allerede booket, nemlig Birthe Kjær og Kandis, så der er lagt op til et brag af en fest med populære toner fra Dansktoppens gyldne år og alle de helt nye hits.

Mange flere navne vil komme til og blive offentliggjort løbende, så Familie Journal den 25. marts 2017 kan åbne dørene til Danmarks bedste dansktopscene. Sidste år havde awardshowet besøg fra udlandet, og mon ikke der igen i år vil være et internationalt navn at finde på scenen til glæde for det musikglade publikum.

DP 2

Fra Dansktop Prisen 2016

Om Dansktop Prisen 2017
Sted: Jyske Bank Boxen
Billetter kan købes fra 320 kr. inkl. gebyr, men frem til d. 1. oktober sparer du hele 20% på alle billetkategorier.
Billetter kan købes her: www.fj.dk/dansktop-pr

Vinderne af Dansktop Prisen 2016 kan findes her.

DTP2017_positiv_logo

Læs pressemeddelelsen i PDF her: Pressemeddelelse 18. august

For mere information kontakt venligst

Christina Dybdahl Følsgaard
Projektleder Dansktop Prisen 2017
Christina.Foelsgaard@aller.com
+45 50 76 15 95

Kasper Kankelborg
Kommunikationschef, Aller Media A/S
Kasper.Kankelborg@aller.com
+45 26 13 57 71