ELLE udnævner ny Fashion Director

19.12.2016

Josephine Aarkrogh

– Josephine Aarkrogh (28 år) er udnævnt til ny Fashion Director for ELLE.

Fra 1. januar 2017 er Josephine Aarkrogh ny Fashion Director for ELLE i Danmark og får overdraget det fulde ansvar for moderedaktionen. Josephine er nærmest ’uddannet’ på dansk ELLE og startede som modepraktikant på magasinet i 2009 – få måneder efter at ELLE blev lanceret i Danmark. Josephine har igennem årene haft mange forskellige roller og kasketter og har siden juli 2015 været Fashion Editor med særligt ansvar for DNA og fortolkning af tendenser for modestoffet i ELLE. Johanne Brostrøm er som Shopping-editor naturligvis stadig en del af moderedaktionen, og hun vil sammen med Josephine og resten af modeteamet sikre at ELLEs modeindhold fortsat er skarpt, relevant og vedkommende for danske kvinder.

Anne P. – som indtil nu både har bestredet jobbet som Fashion Director og Beauty Director – vil fremover hellige sig skønhedsområdet. Skønhed er en vigtig og voksende del af ELLE-universet – og især native samt ELLEs digitale univers er i vækst – herunder lanceringen af Anne P. bloggen powder.dk, som vores brugere i den grad har taget til sig.

Cecilie Ingdal, chefredaktør på ELLE udtaler: ”Det er en fornøjelse at se sine medarbejdere vokse og udvikle sig med deres ansvarsområder. Det gælder både for Josephine, som i den grad har dét der skal til for at få succes som moderedaktør på ELLE og for Anne P., der senest med lanceringen af det digitale ELLE skønhedsunivers powder.dk endnu en gang har cementeret at hun er blandt Danmarks mest eftertragtede skønhedseksperter. Både når det gælder annoncører og læsere.”

Anne P

Vil du vide mere om hvad der foregår på ELLE, eller har du brug for at høre hvilke kommercielle muligheder du har, er du velkommen til at kontakte:

Redaktionelt:
Fashion Director, Josephine Aarkrogh, Josephine.Aarkrogh@elle.dk, 26 11 04 11
Beauty Director, Anne P., Anne.Pedersen@elle.dk, 22 48 32 68

Kommercielt:
Key Account Manager, Kasper Smith, kasper.smith@elle.dk, 20 64 69 61
Senior Key Account Manager, Charlotte Juhl, charlotte.juhl@elle.dk, 25 39 08 64