Her er de nominerede til årets TV-PRISER

11.04.2014
BILLED-BLADET's TV-Guld fest 2013 fejres på Hotel D'Angleterre i København. -  Fra venstre, Claus Elming, Christiane Schaumburg-Müller, Mikkel Beha Erichsen, Ibe Støving, Lise Nørgaard, Bent Fabricius-Bjerre, Lisbeth Zornig Andersen, Mette Korsgaard,  Peter Ingemann og Thomas Skov Gaardsvig.

Sidste års vindere af BILLED-BLADETs TV-GULD
Foto: Hanne Juul, BILLED-BLADET

Fredag den 2. maj bliver det afsløret, hvem der er Danmarks bedste og mest populære TV-værter. Det sker ved BILLED-BLADETs årlige TV-GULD-fest, hvor der for første gang også overrækkes priser til de bedste mandlige og kvindelige nyheds- og sportsværter. Det fremgår af den netop offentliggjorte 2014-liste med de nominerede.

Det er 25. gang, at BILLED BLADETs TV-GULD uddeles. Jubilæet markeres blandt andet ved at inkludere fire nye priser, idet der i år også skal findes både den bedste mandlige og kvindelige nyheds- og sportsvært. Dermed uddeles der i alt otte priser ved gallafesten foruden landets største og meget eftertragtede TV-pris på 100.000 kroner, som gives til årets bedste TV-dokumentarprogram.

BILLED-BLADETs TV-GULD, der løber af stablen den 2. maj på Hotel D’Angleterre i København, adskiller sig fra andre TV-priser ved, at det er BILLED-BLADETs læsere, der suverænt afgør, hvem der vinder. Af samme årsag betragtes BILLED-BLADETs TV-GULD af både værter og tv-chefer som en af branchens vigtigste kåringer.

Nye ansigter blandt populære gengangere
Blandt de nominerede finder man igen TV 2s Mikkel Beha Erichsen, der de seneste tre år har vundet prisen som Årets mandlige underholdningsvært, mens DRs Thomas Skov Gaardsvig også i år kan hive en pris hjem – denne gang i kategorien Årets mandlige underholdningsvært. Sidste år vandt han prisen som Årets stjerneskud, som i år bl.a. har Christian Bitz og Lene Beier blandt bejlerne. På kvindefronten finder man også Louise Wolff og Michèle Bellaiche i kategorien Årets kvindelige underholdningsvært, mens den ny-producerede DR-serie ”Puk og Herman går i land” er blandt de nominerede i kategorien Årets TV-program.

De nominerede til BILLED-BLADETs TV-GULD 2014

Årets mandlige underholdningsvært:
Mads Steffensen (DR)
Michael Meyerheim (TV 2)
Mikkel Beha Erichsen (TV 2)
Peter Ingemann (DR/TV 2)
Thomas Skov Gaardsvig (DR)

Årets kvindelige underholdningsvært:
Cecilie Frøkjær (TV 2)
Eva Harlou (DR)
Louise Wolff (DR)
Michèle Bellaiche (TV 2)
Puk Elgård (DR)

Årets mandlige nyhedsvært:
Jens Gaardbo (TV 2)
Johannes Langkilde (DR/TV 2)
Klaus Bundgård Povlsen (DR)
Kåre Quist (DR)
Mikael Kamber (TV 2)

Årets kvindelige nyhedsvært:
Cecilie Beck (TV 2)
Divya Das (TV 2)
Janni Pedersen (TV 2)
Natasja Crone (TV 2)
Tine Gøtzsche (DR)

Årets mandlige sportsvært:
Dennis Ritter (TV 2)
Jes Dorph-Petersen (Viasat)
Morten Ankerdal (TV 2)
Peter Møller (DR)
Thomas Kristensen (TV 2)

Årets kvindelige sportsvært:
Camilla Nørgaard (TV 2)
Heidi Frederikke Sigdal (TV 2)
Nadia Filt (TV 2)
Stine Bjerre Jørgensen (TV 2)
Ulla Essendrop (DR)

Årets stjerneskud:
Christian Bitz (DR)
Lene Beier (TV 2)
Sarah Grünewald (TV 2)
Sophie Fjellvang-Sølling (TV 2)
Steen Langeberg (TV 2)

Årets TV-program:
Bonderøven (DR)
Borgen (DR)
Puk og Herman går i land (DR)
Rita (TV 2)
Vild med dans (TV 2)

Se sidste års vindere af BILLED-BLADETs TV-GULD her.

Læs mere på www.billed-bladet.dk og i BILLED-BLADET nr. 16, der udkommer den 15. april 2014.

Vedhæftede billeder er fra BILLED-BLADETs TV-GULD-fest sidste år.
Foto: Hanne Juul, BILLED-BLADET.