Fem nye magasintitler til Aller

30.09.2015

635780849269967915

Aller Media udvider magasinporteføljen med fem nye titler, som hentes hos datterselskabet DG Media. Det sker for at styrke det faglige miljø på magasinerne og maksimere det kommercielle potentiale hos både Aller og DG Media.

Pr. 1. oktober udvider Aller Media magasinporteføljen med fem stærke titler fra datterselskabet DG Media. Det drejer sig om SPIS BEDRE, smagogbehag, ALT om HAVEN og det norske Hagen for Alle, som bliver integreret i Aller Medias Magasinenhed. Derudover kommer magasinet SUNDHED til at indgå som et nyt produkt hos Aller CP.

”Vi har valgt at flytte DG Medias egne magasiner over i Aller-regi for at skabe yderligere tyngde i vores magasinenhed og udnytte instore-kompetencerne hos Aller CP til at skabe endnu bedre rammer for SUNDHED. Det er nogle stærke brands, vi får ind i huset, og de komplementerer vores egne titler godt i forhold til målgrupper og kommercielle samarbejdsmuligheder,” siger Jesper Ulsø, bestyrelsesformand for DG Media og direktør for strategisk enhed, Aller Media A/S.

Aller forventer at kunne hente både økonomiske og strategiske fordele ved flytningen.

”Ved at samle produktionen af alle magasinerne ét sted bliver vi mere effektive. Samtidigt styrker vi det faglige miljø i magasinenheden og får tilført nye kompetencer til vores fagredaktioner, som leverer indhold til hele huset. Alt sammen tiltag, der sikrer en stærkere positionering af de enkelte titler og har en positiv effekt på driften,” siger Jesper Ulsø.

Skærpet salgsfokus hos DG MEDIA
Med afgivelsen af de fem titler til Aller Media skal DG Media fremadrettet ikke længere drive egen magasinproduktion. Det giver en mere enkel forretningsmodel og sikrer et skærpet fokus på DG Medias kerneforretning, som er salg af annoncer, sponsorater, jobdatabaser, events, m.m. for tredjepart.

”Vi er Skandinaviens største annoncebureau og repræsenterer over 100 magasiner og blade i Norden. Ved at flytte vores redaktionelle produktion til Aller kan vi koncentrere os om det, vi er bedst til – nemlig at sælge og rådgive vores annoncekunder, så de får størst mulig effekt af marketingindsatsen. Samtidigt bliver vores magasiner en del af et større set up hos Aller, hvilket sikrer bedre udviklingsmuligheder for titlerne,” siger Kristian Lautrup-Nielsen, adm. direktør for DG Media.

Med overtagelsen af de fem magasiner flyttes tre medarbejdere fra DG Media til Aller, mens der hos DG Media vil være en mindre justering af organisationen.

Læs mere om de kommende Aller-magasiner her: SPIS BEDRE, smagogbehag, ALT om HAVEN, Hagen for Alle og SUNDHED. 

For yderligere information kontakt venligst

Jesper Ulsø
Direktør strategisk enhed, Aller Media
Jesper.Ulsoe@aller.dk
+ 45 40 16 82 23

Kristian Lautrup-Nielsen
Managing Director DG Media
Kristian.l@dgmedia.dk
+45 30 94 67 00

Kasper Kankelborg
Pressekontakt Aller Media
Kasper.kankelborg@aller.dk
+45 26 13 57 71