FEMINA Kvindeløb 2016 – Kys sclerose farvel

21.04.2016

5K5A9937

Fra den 23. maj til den 7. juni er der mulighed for at binde løbeskoene sammen med tusindvis af kvinder, når FEMINA Kvindeløb affyrer startskuddet til en af de smukke ruter rundt om i landet. Ligesom sidste år er der mulighed for at løbe for en god sags tjeneste, da arrangementet igen i år har fokus på sygdommen sklerose, som hver deltager har mulighed for at indsamle og donere til. Sidste år resulterede partnerskabet mellem FEMINA Kvindeløb og Scleroseforeningen i 292.000 kroner til bekæmpelse af sygdommen, og i år forventes beløbet at blive endnu større.

FEMINA Kvindeløb er årets løbefest og er en skøn blanding af smukke løberuter i naturskønne områder, lækre goodiebags, flotte præmier og god shopping. Lidl er med som hovedsponsor for andet år i træk, og i år har de træningseksperten Birgitte Nymand med, som vil sørge for at alle for varmet godt op og give gode tips til både fitness og sundhed. Løbet har desuden hyggen og nærværet i højsædet, og målet er at alle deltagerne skal have det sjovt med både løb og med hinanden. Den foredragsaktuelle komiker og debattøren Mette Frobenius er værtinde, og hun vil guide løberinderne igennem en festlig dag, hvor humoren er i centrum, så alle kan løbe over målstregen med et smil på læben.

Jeg glæder mig meget til at skulle være konferencier på Feminas Kvindeløb, for det er sjældent kedeligt, når kvinder er i flok. Det summer af god energi.” Griner Mette Frobenius og fortsætter:

Det eneste jeg er lidt bekymret for, er om jeg overhovedet kan få et ord indført, når så mange friske damer er samlet – men så må jeg jo bare skrue lidt op for lyden!

På FEMINA-redaktionen ser man frem til endnu engang at hoppe i løbetøjet og møde alle de kvinder, som har lyst til at løbe med:

Det skal være sjovt at løbe! Vi har vel alle stået en regnvåd søndag morgen derhjemme og tænkt ”jeg gider ikke i dag”. FEMINA Kvindeløb er noget andet. Vi synes ikke, det skal være en pligt at træne og være sund, men noget man ser frem til og hygger sig med. Her skal vi have det godt med os selv og hinanden, og helst gå derfra i godt humør.” siger Camilla Kjems, som er chefredaktør på FEMINA.

Der vil i år være tre forskellige ruter – en 10 kilometer, en 5 kilometer og en Walk-A-Thon på 5 kilometer – man kan tilmelde sig i en af de syv byer:

  • Aarhus – 23. maj
  • Herning – 24. maj
  • Haderslev – 25. maj
  • København – 29. og 30. maj
  • Aalborg – 5. juni
  • Faaborg – 6. juni
  • Slagelse – 7. juni

Alle deltagerne vil modtage en flot løbetrøje fra New Balance og en spændende goodiebag fyldt med lækre sager fra løbets sponsorere og samarbejdspartnere, samt selvfølgelig det nyeste FEMINA. I Goodiebaggen vil der desuden også være et gavekort til stylepit.dk på 200 kroner.

Løb for en god sag og vær med til at kysse sclerose farvel

FEMINA Kvindeløb støtter kampen mod Sklerose. Derfor kan du støtte Scleroseforeningen, når du tilmelder dig løbet – enten ved at donere 30, 50 eller 100 kroner, når du tilmelder dig, eller ved at oprette din egen indsamling. Hvis du indsamler for mere end 300 kroner i din egen indsamling, giver Scleroseforeningen dig et startnummer til Kvindeløbet (inkl. goodiebag og løbetrøje) som tak for din hjælp.

Om FEMINA Kvindeløb

FEMINA Kvindeløb afholdes hvert år siden og i 2014 deltog 16.000 løbere, fordelt på 7 løb i 6 byer, på 3 forskellige løberuter. Idéen giver kvinder en helhedsoplevelse, og der er lige så stor fokus på alt før løbet og efter løbet som på selve løbet. Efter at være løbet over målstregen er der rig mulighed for at besøge en masse spændende stande, hvor der vil være massere af vare- og smagsprøver, samt rig mulighed for at shoppe lidt nyt til hjemmet eller garderoben.

Se mere om FEMINA Kvindeløb og køb billet her:

www.femina.dk/kvindeløb
www.facebook.com/feminakvindeloeb/
#feminakvindeløb

Kontakt:

Camilla Kjems
Chefredaktør, FEMINA
Camilla.kjems@femina.dk
Tlf.: 72 34 23 30

Kasper Kankelborg
Kommunikations chef, Aller Media
Kasper.Kankelborg@aller.com
Tlf.: 26 13 57 71

Michelle Lottrup
Konsulent, Aller Event
Michelle.Lottrup@aller.com
Tlf.: 26 70 74 70