Femina Kvindeløb udvider og indtager Odense

15.12.2017

Odense er ny by på kortet, når det traditionsrige Femina Kvindeløb afholdes i maj og juni 2018, hvor man forventer mere end 16.000 deltagere.

Det er med Odense som ny by på programmet, når Femina for 19. gang afholder det store årlige Femina Kvindeløb, der også gæster Herning, Aarhus, Aalborg, Haderslev, Esbjerg, Slagelse og København i løbet af maj og juni 2018.

I 2017-udgaven af løbet blev alle billetter revet væk med over 14.000 løbeglade deltagere, og Camilla Kjems, chefredaktør for Femina, forventer, at det populære løb i 2018 runder 16.000 deltagere i de nu otte byer rundt om i hele landet.

– Det er fantastisk at have Odense på kortet, så Femina Kvindeløb nu dækker hele landet. For det betyder jo, at endnu flere kvinder får mulighed for at deltage og opleve den fantastiske energi, der er til løbet, siger Camilla Kjems og fortsætter:

– Vi kan tydeligt se, at det her løb rammer lige ned i et stort behov for at være i nuet, trække stikket og nyde samværet. Og det er jo lige det, Femina Kvindeløb handler om, nemlig at få et hyggeligt afbræk og et ‘kick’ med masser af smil over hele linjen, og hvor det ikke ‘bare’ handler om at komme hurtigst frem.

Om Femina Kvindeløb

I 2018 er det 19. gang, at Femina Kvindeløb afholdes, og man forventer over 16.000 deltagere.

Til løbet kan man vælge at gå 5 km, løbe 5 km eller løbe 10 km.

Køb billet nu og spar 100 kr.

Pris til og med 31. januar: 165 kr. + gebyr *

* Fra og med den 1. februar 2018 er prisen 215 kr. + gebyr.
* Fra og med den 1. april 2018 er prisen 265 kr. + gebyr.

Læs mere om løbet her: www.femina.dk/Kvindeløb

Datoer og byer

Mandag den 14. maj Herning kl.17-20

Tirsdag den 15. maj Aarhus kl.17-20

Onsdag den 16. maj Aalborg kl.17-20

Tirsdag den 22. maj Haderslev kl.17-20

Onsdag den 23. maj Esbjerg kl.17-20

Torsdag den 24. maj Odense kl.17-20 (NY BY!)

Søndag den 3. juni København (formiddag) kl.9.30-12.30

Mandag den 4. juni København kl.17-20

Tirsdag den 5. juni Slagelse kl.17-20