FEMINA Live 2013 vil emme af østrogen

30.09.2013

ET2P7291

Forkælelse, ekstravagance og kendte ansigter vil være omdrejningspunktet på FEMINA Live 2013 i Forum, som byder på et kvindeunivers af skønhed, mode, bolig og ikke mindst store kulinariske oplevelser.

Hvis man gerne vil have skønhedstips fra Christiane Schaumburg-Müller og Dennis Knudsen, madtips fra Thomas Rode, en peptalk fra Pernille Aalund samt opleve Lis Sørensen i en greatest hits-koncert, så kan man slå et smut forbi FEMINA Live 2013. Messen er i år spækket med kendisser, herunder desuden Jim Lyngvild, Johanne Schmidt-Nielsen og Sissel Jo-Gazan, som alle hver i sær bidrager til at gøre FEMINA Live 2013 til et tilløbsstykke for kvinder, der ønsker et pusterum i den travle hverdag.

”FEMINA Live 2013 er et oplagt arrangement for den moderne kvinde, som vil opleve et spændende og lækkert univers med fokus på tidens trends inden for mode, mad, skønhed, boligindretning og kultur,” fortæller chefredaktør på FEMINA, Camilla Kjems.

Kvindemessen vil have fire scener:
SHOWSCENEN: Her kan man opleve musikindslag fra tidens kunstnere, modeshows samt foredrag.
CAFÈSCENEN: En mindre foredragsscene i et hyggeligt cafémiljø. Her præsenteres foredrag og debatter med relation til magasinet FEMINA.
DEMOKØKKENET PÅ BALKONEN: Et åbent køkken med storskærm, hvor publikum kan nyde gastronomiske udfoldelser af kendte kokke. Kom og oplev de nyeste trends indenfor madkunsten.
LOUNGEN: Her opleves mindre foredrag, workshops, coaching sessions, undervisning m.m.

FEMINA Live rykker til Jylland.
FEMINA Live er et tilbagevendende arrangement, som kvindebladet FEMINA står bag. Det er igen i år forventet, at titusindvis af kvinder vil besøge messen, der denne gang får en lillesøster i det jyske, idet ShoppingBAZAR i Fredericia, udover Forum i København, også vil huse begivenheden, som i år også vil indeholde alt det, som kendetegner messen.

FEMINA Live 2013 løber af stablen i København fra 4.-6. oktober samt 23—24. november i Fredericia.

Om messen: http://www.feminaiforum.dk/da-DK/Om-messen.aspx
Events på messen 2013: http://www.feminaiforum.dk/da-DK/Events-på-messen.aspx