Hansi Hinterseer optræder ved Dansktop Prisen 2017

03.10.2016

Portrait Hansi Hinterseer

Den populære schlagerkunstner er international gæstestjerne ved Danmarks største dansktopfest -og prisuddeling i Jyske Bank Boxen d. 25. marts 2017.

Med Hansi Hinterseer får publikum chancen for at møde en af verdens allerstørste schlagerkunstnere, der i lange perioder har ligget helt i toppen af den danske album hitliste. Samtidig bliver Dansktop Prisens scene eneste danske scene, der kan byde Hansi velkommen i 2017.

”Vi er virkelig glade for, at Hansi har valgt netop vores fest som stedet, hvor han vil dele sin nyeste musik med sit store, danske publikum. Da Dansktop Prisen blev søsat som et nyt, storslået show kort efter nytår i år, besluttede vi, at et fast tilbagevendende element i festen skulle være en international gæstestjerne. Og vi kunne ikke ønske nogen bedre end Hansi Hinterseer i 2017”, siger Anette Kokholm, Ugebladsdirektør i Aller Media.

Som optakt til prisfesten i Jyske Bank Boxen vil Hansi Hinterseers nye album, Berg Sinfonie blive solgt sammen med Familie Journal, Ude & Hjemme, Billed Bladet og Se og Hør fra den 31. oktober til d. 13. november. Der er dermed lagt op til et større samarbejde med den østrigske stjerne, som med sin brede appel er kilde til mange skønne, musikalske stunder for Familie Journals læsere.

Hansi Hinterseer får selskab på Boxens store scene af Kandis og Birthe Kjær, og i løbet af de kommende uger vil endnu flere populære kunstnere dukke op på plakaten. Med Dansktop Prisen 2017 er der lagt op til en overvældende aften med nostalgiske toner fra dansktoppens gyldne år og med massevis af helt nye hits. Og naturligvis skal publikum ikke sidde stille til så meget god musik: Der kan valses, vugges, steppes og sjæles ud på Danmarks største dansegulv til dette brag af en fest.

På gensyn i Jyske Bank Boxen d. 25. marts 2017.

Billetter kan købes her: www.fj.dk/dansktop-pr.

dtp2017_positiv_logo

For yderligere information kontakt venligst

Christina Dybdahl Følsgaard
Kommcerciel Projektleder, Aller Media A/S
Christina.Foelsgaard@aller.com
+45 50 76 15 95

Kasper Kankelborg
Kommunikationschef, Aller Media A/S
Kasper.Kankelborg@aller.com
+45 26 13 57 71