Hvem skal vinde Mad & Boligs Designpris?

03.05.2017

Fra sidste års prisuddeling i Aller-Huset

   

Mad & Boligs Designpris og FSC Design Award uddeles den 10. maj i Aller-Huset i København, hvor flere end 70 talentfulde design- og arkitektstuderende deltager med deres bæredygtige designs udviklet i FSC-certificeret træ. Dertil uddeles også Mad & Boligs Ærespris til en virksomhed, der tør at gøre en forskel inden for bæredygtigt design og produktion.

For at fremme udbredelsen af design i bæredygtige materialer har Mad & Bolig og FSC Danmark i de sidste tre år dannet fælles front, når Danmarks største talent inden for bæredygtigt design skal findes. Det er også tilfældet i år, hvor FSC Design Award og Mad & Boligs designpris samt Mad & Boligs Ærespris uddeles den 10. maj i Aller-Huset i København.

Formålet med prisuddelingen er at udfordre og inspirere danske design- og arkitektstuderende til at tænke over deres materialevalg, og se mulighederne i FSC-certificeret træ som et naturligt element i bæredygtigt design. Mens det er en branchejury, der finder vinderen af FSC Design Award, er det suverænt Mad & Boligs læsere, der bestemmer, hvilken designstuderende der løber med Mad & Boligs Designpris. Der kan stemmes helt frem til afsløringen den 10. maj på Mad og Boligs hjemmeside, hvor billeder af alle de 50 design også kan ses.

”Mad & Boligs læsere værdsætter godt design, og så betyder bæredygtighed også en hel del for dem. Derfor er det naturligt for os at være vært for FSC Design Award og samtidig basere Mad & Boligs Designpris på læsernes vurdering. Jeg er glad for, at vi kan være med til at de give de unge designere en chance – tidligere har vi set, at flere af de design, der har deltaget i konkurrencen, er blevet sat i produktion, og det er jeg overbevist om vil ske igen,” siger Mad & Boligs chefredaktør Ulla Johanne Johansson.

Sidste år gik Mad & Boligs Designpris til islandske Sigrún Perla Gísladóttirs multifunktionelle møbel Kubbur. Hendes projekt blev til i forbindelse med et ophold på Krabbesholm Højskole i Skive på arkitekturlinjen. Thomas Bundgaard vandt FSC Design Award med sit multifunktionelle bord FuncTure Side Table.

Sigrún Perla Gísladóttir og møblet Kubbur

I 2015 indstiftede Mad & Bolig endvidere Mad & Boligs Ærespris, der tildeles en virksomhed, der viser vejen inden for bæredygtig produktion. Sidste år tildelte Mad & Bolig Egetæpper prisen for at gå forrest og sætte handling bag ordene, når de siger, at deres ambition er at være førende på området, både når det gælder menneskerettigheder, god forretningsetik og ansvarlighed. I år er Mater, Velux og Menu nomineret til Æresprisen.

”Der er heldigvis rigtig mange brands, der arbejder med bæredygtig produktion, og som tør satse på nyt design – to kerneværdier i konkurrencen. Det, synes vi, fortjener at blive anerkendt med en pris, Mad & Boligs Ærespris,” siger Ulla Johanne Johansson.

Da FSC Design Award blev uddelt første gang i 2006, var det under ganske ydmyge kår. Dengang deltog bare ti studerende fra Danmarks Designskole – og kun med skitser. De seneste år har op mod 100 design- og arkitektstuderende deltaget i konkurrencen, og mere end 500 gæster er med til at skabe den helt rigtige feststemning ved prisoverrækkelsen i Aller-Huset, hvor 1:1 modeller af de deltagende designs også er udstillet.

Fra sidste års prisuddeling i Aller-Huset

Læs mere på www.madogbolig.dk/designpris2017 og https://dk.fsc.org/dk-dk/det-arbejder-vi-p/aerets-events/fsc-design-award-2016-17

Hvad: Uddeling af Mad & Boligs Designpris, Mad & Boligs Ærespris og FSC Design Award
Hvornår: Den 10. maj 2017
Tidspunkt: Kl. 15.00 – 17.00
Sted: Aller-Huset, Havneholmen 33, København
Pressetilmelding: Marion.Smith@aller.com

For mere information kontakt venligst

Ulla Johanne Johansson
Chefredaktør Mad & Bolig
Ullajohanne.johansson@madogbolig.dk
+45 41 99 61 33

Kasper Kankelborg
Kommunikationschef, Aller Media A/S
Kasper.Kankelborg@aller.com
+45 26 13 57 71