IN udnævner ny moderedaktør

10.05.2017

Nanna Juulsgaard. Foto Petra Kleis.

Nanna Juulsgaard (25 år) er fra dags dato udnævnt til ny moderedaktør for Modemagasinet IN.

Nanna Juulsgaard kom til IN i januar 2015 først som assistent, siden modekoordinator og senest har hun varetaget rollen som assisterende moderedaktør.

– Nanna Juulsgaard er næsten vokset op med IN og kender brandet, partnere og vores målgruppe indgående. Valget af Nanna Juulsgaard er oplagt, fordi hun er et stort talent med et stærkt æstetisk blik og har en brændende passion for alle modens facetter. Nanna skal blot fortsætte sit flotte arbejde for IN – og jeg glæder mig til at følge hendes videre udvikling til stor glæde for INs læsere, følgere og partnere, siger INs chefredaktør Anne Axholm.

Modemagasinet IN har 95.000 læsere (Gallup) og dermed Danmarks næststørste månedlige modemagasin, der gennem tre årtier har klædt danske kvinder på.

INs købere har et rådighedsbeløb på 20.000 kroner, sammenlignet med de cirka 6.700 kroner den gennemsnitlige danske kvindelige forbruger.

– Jeg glæder mig til at fortsætte med at inspirere og klæde INs eksklusive målgruppe på med den nyeste mode fra både catwalks i ind- og udland, de nyeste tendenser og inspiration til fristende shopping. IN har en unik position i markedet, fordi vores målgruppe er +30 år, så det er kvinder, der ved, hvad de vil – og har købekraften til at realisere deres drømme, siger Nana Juulsgaard.

Forside IN.

For mere information kontakt venligst

Redaktionelt

Chefredaktør Anna Axholm, Anne.Axholm@in.dk, +45 50 76 16 64
Moderedaktør Nanna Juulsgaard, Nanna.Juulsgaard@in.dk, +45 50 76 15 85

Kommercielt

Salgsdirektør, Ene Charlotte Krog, EneCharlotte.Krog@aller.com, +45 24 82 08 32