Vores arbejdsplads

Vi er en innovativ virksomhed

 

Som ansat i Aller Media bliver du en del af et stort innovativt mediehus, som ligger i smukke omgivelser med udsigt ud over Københavns Havn. Vi er en virksomhed, hvor vi bruger en del af vores arbejdstid på udvikling og innovation af vores mange udgivelser, nye digitale medier samt helt nye forretningsområder.

En arbejdsdag i Aller er forbundet med mange spændende og udfordrende opgaver. Vi er et alsidigt mediehus med en række forskellige ugeblade, magasiner og digitale medierer, som betyder, at du har rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vores ansatte leverer indhold af meget høj kvalitet til vores blade og magasiner, og vores mange år på markedet gør os til nogle af markedets bedste.

Det kan vi tilbyde dig
Vi ønsker hele tiden at udvikle vores medarbejdere både personligt og fagligt. Vi har derfor en række dygtige medarbejdere i HR – der i tæt samarbejde med den enkelte afdeling- sørger for en løbende udvikling af den enkelte, afdelingerne og organisationen.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold med bl.a. pensionsordning og hospitalsforsikring. Vores kantine laver sund og varieret mad hver dag, og vi tilbyder massage, hvis der er behov for det.

Aller har også en del medarbejderforeninger at byde på. Fx en vinklub, kunstforening, golfklub og ikke mindst vores havkajakklub. Aller råder over sine egne havkajakker, som alle – efter et introkursus – kan låne. Kajakkerne kan sættes i vandet lige udenfor Aller Huset.

Aller FIT
Aller FIT indeholder en række sundhedstilbud til alle medarbejdere. Med Aller FIT tilbyder vi træning efter arbejdsdagen i bl.a. Multi Cross Træning, power walk og løb.