Praktikanter

Vi tager journalistpraktikanter ind to gange om året

Nemlig 1. august og 1. februar. Her indgår de i nøje tilrettelagte uddannelsesforløb, så vores praktikanter får det højest mulige faglige udbytte. Vi har tæt samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole i Århus og rekrutterer på deres Panikdag. Vi har typisk praktikanter tilknyttet følgende brands: IN – SØNDAG – SE og HØR – Newsdesk – Familie Journal og Femina.

Erhvervspraktik gennemføres hvert år i uge 10 og uge 44

Hvis du som skoleelev i 8., 9. eller 10. klasse skal i erhvervspraktik, tilbyder Aller Media A/S et begrænset antal praktikpladser hvert år i uge 10 og 44. Af ressourcemæssige årsager, kan vi kun tilbyde de nævnte uger, og til uge 10 skal du søge senest i uge 01, og til uge 44 skal du søge senest i uge 35, og du får besked senest ved udgangen af ugen efter ansøgningsfristen.

Da det samlede antal praktikpladser er begrænset, og da vi har erfaring med at modtage mange ansøgninger, er der desværre mange, som ikke kommer i betragtning, så du skal sørge for at have alternativer klar.

I løbet af praktik ugen får du en bred orientering om mediebranchen, huset, redaktionerne, interne og eksterne samarbejdspartnere. Det meste vil foregå i ALLER-huset på Havneholmen ved siden af Fisketorvet, men du kommer også på besøg på Allers trykkeri i Taastrup samt steder, der bliver bestemt af den journalist, du følger nogle af dagene. Det er to dage i ugens løb, du følger en journalist/researcher på et blad/magasin.

Du møder mandag morgen kl. 09.00 og opholdet slutter fredag eftermiddag. Madpakken kan du lade blive hjemme.

For at komme i betragtning til en praktikplads er det vigtigt, at du:

  • Er oprigtigt interesseret i mediebranchen og ønsker at lære mere om, hvad der foregår ”bag kulisserne”.
  • Er nysgerrig for at lære mere og klar til at prøve nye ting.
  • Går i 8., 9. eller 10. klasse.
  • Skal acceptere, at du måske ikke kommer på dit ”favoritblad”.
  • Accepterer at opgaver, kan forekomme uden for normal arbejdstid.

Sådan kommer du videre

Send en ansøgning og læs mere her:

Erhvervspraktik i uge 10, 2018

Erhvervspraktik i uge 44, 2018