Ny direktør for DG Media

07.06.2017

Jesper Kramer (44 år) er udnævnt til direktør for DG Media. Han kommer fra en stilling som kommerciel chef samme sted og har mangeårig erfaring med salg, marketing og forretningsudvikling fra tidligere lederstillinger hos blandt andet TDC og Codan.

Med kontorer i København og Stockholm og en årlig omsætning på cirka 200 mio. kroner er det Aller-ejede DG Media et af Nordens største annoncebureauer. Jesper Kramer kom til DG Media for lidt over et år siden til et job som kommerciel chef og er medio maj udnævnt til direktør med ansvar for hele bureauet i Danmark og Sverige.

”Som kommerciel chef hos DG Media har Jesper Kramer ydet en stor indsats for at styrke bureauet, skabt overbevisende resultater og udvist en unik evne til forstå kundernes udfordringer. Det er meget tilfredsstillende, at vi kan hente så kompetent en leder som Jesper internt, og med hans kommercielle baggrund har han den helt rigtige profil til at videreudvikle DG Media i fremtiden,” siger Lars Sander Matjeka, adm. direktør Aller Media A/S.

Jesper Kramer har tidligere arbejdet i Codan som Channel Development Manager og Marketing Manger og i TDC som Senior Market Manager og Nordic Marketing Manger. Som direktør for DG Media får Jesper ansvaret for cirka 40 medarbejdere og annoncesalget til alle medieplatforme som print, digitalt og events for over 100 magasiner, online portaler, blade, årsudgivelser og andre medier – herunder blandt andet Danske Kommuner, DI Business, Djøfbladet, Mercedes-Benz Magazine, ticketmaster.dk, Lederne, Finans, HK Kommunalbladet, Ugeskrift for læger, m.fl.

”Ansvaret for at udvikle DG Media i fremtiden og sikre, at DG Media forsat kan være en stærk salgspartner, er et ansvar, som jeg er meget ydmyg omkring. Sammen med DG Medias dygtige medarbejdere vil jeg arbejde målrettet for, at DG Media forsat vil være den bedste sparringspartner for de udgivere, vi samarbejder med. Som en del af Aller-koncernen og med afsæt i den medieerfaring, der ligger i huset, har vi et godt afsæt for at skabe succes for vores partnere – jeg glæder mig til fremtiden,” siger Jesper Kramer, direktør for DG Media.

Udover at varetage annoncesalget for en lang række interesseorganisationer og virksomheder i Danmark, Norge og Sverige, udvikler DG Media også kommercielle, digitale løsninger, der omfatter jobdatabaser for specialister og sponsorhvervning for foreninger og konferencearrangører.

DG Media blev stiftet 1. april 2000 som en del af Datagraf-koncernen og har siden august 2014 været en del af Aller Media A/S.

Jesper Kramer

Erhvervserfaring:

2017-                  Direktør, DG Media
2017-                  Bestyrelsesmedlem, Unique Models Copenhagen
2017-                  Bestyrelsesmedlem, Kvantum Copenhagen
2016-2017         Kommerciel Chef, DG Media
2015-2016         Head of SMB, BASIT
2014-2015         Channel Development Manager, Strategic Sales, Codan Forsikring / RSA
2012-2014         Marketing Manager, Codan Forsikring / RSA
2009-2012        Market Manager, TDC Erhverv
2007-2009        Nordic Marketing Manager, TDC Business Nordic

Uddannelse:

Executive MBA 2015-2018, Henley Business School, University of Reading
IAA Master
IAA Diploma

For yderligere information kontakt venligst

Jesper Kramer
Direktør, DG Media
Jesper.K@dgmedia.dk
+45 53 81 28 08

Kasper Kankelborg

Kommunikationschef, Aller Media A/S

Kasper.Kankelborg@aller.com

+45 26 13 57 71

www.dgmedia.dk