Nyt samarbejde sikrer underholdningen til sommerferien

20.06.2016

Viaplay-og-aller-samarbejde

Aller Media og streamingtjenesten Viaplay indgår nyt samarbejde som sikrer, at abonnenter på Allers ugeblade og magasiner får adgang til Viaplays store underholdningsunivers i form af tv-serier, film, børneindhold og reality. Et perfekt miks til en slapper i skyggen eller en regnvejrsdag i sommerferien.

Fremover vil dine yndlingsblade og magasiner lande i postkassen sammen med alt fra storslåede Hollywoodfilmer som Pitch Perfect 2, over eksklusive tv-serier som Outlander til reality-favoritter som Paradise Hotel på både tv, computer, tablet og smartphone. Det er resultatet af et nyt partnerskab mellem to af Nordens førende medievirksomheder, hvor nye abonnenter på ELLE, FEMINA, BILLED-BLADET, SE og HØR og resten af Allers mange udgivelser får to måneders fri adgang til Film og Serier fra den populære streamingtjeneste Viaplay.

”Det nye partnerskab med Aller bliver fantastisk! Vi har en masse til fælles – stærke titler, store navne etc. – underholdning i samspil præcis som vi kan se, at forbrugeren ønsker det. At være i stand til at tilbyde Allers læsere endnu mere kvalitetsunderholdning føles som en win-win for alle parter,” siger Anna Chrona, kommunikationschef hos Viaplay.

Aller Media ser det nye samarbejde som en naturlig udvikling i at dække læsernes og brugernes underholdningsbehov med kvalitetsindhold fra forskellige platforme – hvor som helst og når som helst:

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores produkter og dermed også underholdningsoplevelsen. I dag er det meget mere almindeligt at ligge i sofaen derhjemme med et magasin eller ugeblad, mens fjernsynet også kører. Derfor er vi meget begejstrede over, at kunne præsentere et partnerskab med en så stærk og innovativ spiller som Viaplay, da det styrker vores muligheder for at kunne underholde bredt og på alle platforme. Vi deler et enormt indholdsfællesskab med Viaplay hvad enten der er tale om livsstil, mad, bolig, mode, kendte eller reality, og vi har i længere tid været på udkig efter et strategisk samarbejde med en partner, hvis værdier og produkter vi kan relatere til og har noget til fælles med,” siger marketingchef i Aller Media, Heidi Eriksen.

Alle som tegner et abonnement til et af Allers blade eller magasiner vil få gratis Viaplay i to måneder, hvor der er ubegrænset adgang til timevis af kvalitetsunderholdning til både børn og voksne, som desuden kan downloades og tages med på farten, selv om man ikke har internetforbindelse.

Om Viaplay:

Viaplay er Nordens førende udbyder af digital underholdning i form af serier, film, sport og børneindhold. Viaplay forbinder dig med den underholdning, du elsker mest på tværs af alle skærme. Du kan opdage og opleve hele sæsoner af serier, det bedste udvalg af store film og sportsbegivenheder i verdensklasse, såsom Premiere League, UEFA Champions League, NHL og Formel 1, sendes direkte. Viaplay er en del af MTG (Modern Times Group MTG AB).

 

For mere info kontakt venligst

Mike Skyte
Kommerciel udvikler, Aller Media
72 34 25 85
Mike.skyte@aller.com

Heidi Eriksen
Marketingchef, Aller Media A/S
72 34 26 04
Heidi.Eriksen@aller.com