En nordisk virksomhed

Aller er en nordisk virksomhed med aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland

Danmark
Aller Media A/S er markedsledende indenfor ugeblade med udgivelser som SE og HØR, Familie Journal, Ude og Hjemme, BILLED-BLADET, KIG IND, SØNDAG og FEMINA. Herudover udgiver selskabet en lang række magasiner såsom Isabellas, IN, ELLE m.fl.

Sverige
Aller Media AB er markedsledende i Sverige med ugebladsudgivelserne Allers, Hemmets Veckotidning, Allas Veckotidning, Svensk Damtidning, Hänt Extra m.fl. Herudover en lang række magasiner bl.a. Femina, ELLE, Café og MåBra samt internetportalen blogg.se.

Norge
Aller Media AS har en betydelig markedsandel og udgiver bl.a. SE og HØR, Allers og KK. Herudover en række magasiner såsom Cosmopolitan, Topp, Vakra Hjem & Interiør samt internetportaler som SOL.no, lommelegen.no, FASHIONstreet.no m.fl.

Finland
Aller Media OY har siden starten i 1992 opnået en væsentlig markedsandel med bl.a. udgivelserne 7 päivää, Katso og magasinerne ELLE, fit og Miss Mix samt internetportalen Suomi24.fi.

Aller Holding A/S er lokaliseret i København og har samme adresse på Havneholmen som Aller Media A/S.

Aller Tryk A/S

Aller Tryk A/S er specialiseret i trykning af ugeblade, magasiner, kataloger og reklametryksager, og har Aller Media i Danmark og Sverige som største kunder. Aller Tryk A/S indgår i trykkerikoncernen Aller Tryk Norden A/S, som ejes 100 % af Aller Holding A/S.

Ejerforhold

Aller Holding A/S aktiekapital består af 4,5 mil. A-aktier og 13,5 mil. B-aktier. A-aktierne har fuld stemmeret og kan kun erhverves af descendenter af stifterne Carl og Laura Aller samt af Aller Fonden og af Aller Holding A/S selv. B- aktierne har ingen stemmeret og de er frit omsættelige. Aller Holding A/S aktier er ikke noteret på nogen børser. Hvis du vil vide mere om Aller Holding A/S kan du besøge deres website.