Oscar-nomineret dansk dokumentar vinder BILLED-BLADETs TV-GULD-pris

02.03.2018

Den stærke tv-dokumentar “De sidste mænd i Aleppo” vinder TV-GULD-prisen som Årets TV-dokumentar.

Tre tv-dokumentarer var nomineret til mediebranchens største TV-pris, TV-GULD, som udover en flot statuette også bliver belønnet med 100.000 kroner.

Mens det ene og alene er læserne, der kårer årets bedste TV-værter og -programmer, er det en komité, som finder frem årets bedste TV-dokumentar.

Og prisen tik til den stærke tv-dokumentar “De sidste mænd i Aleppo”, om borgerne i den syriske by Aleppo, der forbereder sig på en belejring og dagligt er udsat for bombeangreb fra Assad-regimet og russerne. Gennem tre medlemmer af redningstjenesten ‘White Helmets’, kommer vi i dokumentaren helt tæt på livet, døden og de daglige kampe for civilbefolkningen i byen.

“De sidste mænd i Aleppo” (DR2) var nomineret i kategorien Årets TV-dokumentar sammen med “Statsministrene” (DR1) og “De skjulte talenter” (DR1).

For yderligere information, kontakt venligst

Magnus Hviid

Kommunikationschef, Aller Media A/S

magnus.hviid@aller.com

+45 28 72 63 85

Mads Egmont Christensen

Formand, BILLED-BLADETS TV-GULD-komité

Mecanofilm@mail.dk

+45 26 15 09 70