Stjernehold udgiver ny sang til Dansktop Prisen

13.01.2017

 ‘En enkel sang’ er titlen på det mest stjernespækkede dansktopnummer nogensinde. Sangen udgives i forbindelse med Dansktop Prisen 2017, og 25 kendte og højtskattede kunstnere synger med.

Familie Journal tog sidste år initiativ til at hylde Dansktoppen med et ambitiøst og flot show og en prisuddeling i Jyske Bank Boxen i Herning. Dansktop-genren skulle have den anerkendelse og respekt, som den fortjener, og det storstilede arrangement blev en så overvældende succes, at såvel show som prisuddeling gentages i år – nemlig den 25. marts.

I forbindelse med afviklingen af dette års prisuddeling har Familie Journal og Sony Music samarbejdet om tilblivelsen af et historisk dansktop fællesnummer, der netop hylder hele genren.

“Jeg er både rigtig glad for og stolt over, at det er lykkedes af få så mange kunstnere med på idéen om ‘En Enkel Sang’. Det er historisk. Listen over de medvirkende er imponerende, og resultatet af deres anstrengelser, er fantastisk. En Enkel Sang er en ørehænger og skal nok blive et hit. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger Familie Journals nyligt tiltrådte chefredaktør Søren Johannesen.

“På Familie Journal elsker vi dansktopmusik. Måske fordi genren på mange måder repræsenterer de samme værdier som os. Dansktopmusikken er folkelig og festlig, handler typisk om de emner, der virkelig betyder noget i livet, og så har den en evne til at bringe folk sammen og skabe glæde.”

“Det handler også om, at vi gør noget for hinanden. Kunstnerne der medvirker på En Enkel Sang har alle doneret deres royalties til Røde Kors, som vi også samler ind til, når vores store show Dansktop Prisen 2017 løber af stablen i Herning den 25. marts,” lyder det fra chefredaktøren.

‘En Enkel Sang’ er skrevet af Keld Heick, og det er Søren Bundgaard, der har produceret.

“Jeg synes, det er dejligt, at Familie Journal bakker op om en genre, der bliver negligeret af rigtig mange medier. Når Søren Bundgaard beder mig om at samarbejde, så er jeg desuden altid klar, fordi jeg ved, at han står for kvalitet og seriøsitet,” udtaler Keld Heick. Og Søren Bundgaard tilføjer:

“Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med min gamle makker, Keld Heick igen. Vi har inspirationsmæssigt kigget lidt tilbage i tiden til vores festlige Grand Prix-sange i 80’erne. Jeg håber, I kan li’ sangen, og at I vil synge med.”

Henrik Søren fra Sony Music udtaler:

“Det har været en kæmpe fornøjelse, at arbejde med så mange af Dansktoppens populæreste artister omkring denne event. Alle er bare så positive. Keld Heick og Søren Bundgaard har arbejdet sammen i over 30 år, og de er et fantastisk hit-team. Og aldrig tidligere har et så stærkt hold af solister fra denne genre været samlet på samme indspilning. En enkel sang er faktisk Danmarkshistorie.”

De 25 kunstnere, som synger med på en En Enkel Sang er:

  • Birthe Kjær
  • Johnny Hansen
  • Keld Heick
  • Hilda Heick
  • Dario Campeotto
  • Bjørn Tidmand
  • Kirsten Siggaard
  • Bjørn Hansen
  • Richard Ragnvald
  • Johnny Reimar
  • Maud Kofod
  • Lotte Riisholt
  • Søren Bundgaard
  • Kim & Hallo: Kim Harring
  • Inge-Marie Nielsen
  • Fede Finn & Funny Boyz: Katrine Daugaard -Lennart Johannessen
  • Dansvingerne: Tobias Ahnfelt-Rønne og Kristoffer Dam
  • Kim Schwartz
  • Peter Vesth
  • Klaus Strandholm
  • Torben Lendager
  • Lise Haavik
  • Gry Johansen Meilstrup

En Enkel Sang kan streames via Spotify, Yousee play, Telmore music, Apple music, Deezer og Tidal. Derudover kan den downloades her eller direkte via iTunes og Google Play.

Billetter til Dansktop Prisen 2017 kan købes via www.fj.dk/dansktop-pr fra 320 kr.

Læs mere om Familie Journals samarbejde med Røde Kors her.

For yderligere information kontakt venligst

Søren Johannesen
Chefredaktør, Familie Journal
Soren.Johannesen@aller.com
+45 40 98 22 81

Christina Følsgaard
Event teamleder, Aller Media
christina.foelsgaard@aller.com
+45 50 76 15 95

Kasper Kankelborg
Kommunikationschef, Aller Media A/S
Kasper.Kankelborg@aller.com
+45 26 13 57 71