Stor event mod mobning på fredag

17.10.2012

Fredag den 19. oktober kl. 14.00 afholder ungdomsbladet Vi Unge en happening mod mobning foran Aller Huset på Havneholmen 33, 1561 København V. Målet er at få over 200 unge til at danne ordene ”STOP MOBNING”.

Eventen er et led i Vi Unges indsats mod mobning. Mobning har altid været et vigtigt emne i Vi Unges univers, og med den aktuelle debat om online-mobning synes vi, at det er nødvendigt endnu engang at markere, at mobning ikke er i orden.

I den forbindelse oprettede Vi Unge i går Facebook-siden ”Vi Unge mod mobning”, som allerede nu har stor opbakning.
Tóra Effersøe Mortensen, digital chef på Vi Unge, siger:

– ”Efter den tragiske nyhed om den canadiske pige Amanda Todds selvmord i sidste uge, har vi fået mange henvendelser fra læsere, som har været udsat for grov mobning – både online og offline. Derfor vil vi gerne sammen med vores læsere gå ind i kampen mod mobning”.

En afstemning på viunge.dk med over 16.000 deltagere viser, at mere end 43 % har været udsat for online-mobning.

 

Kontaktperson: Tóra Effersøe Mortensen, mobil: 20 80 60 50, mail: tora@viunge.dk

Link til Facebook-side: facebook.com/viungemodmobning

Link til Facebook-event: http://www.facebook.com/?ref=tn_tnmn#!/events/365413996880841/

Mere info på: www.viunge.dk/modmobning