Sundt og festligt sensommerløb i København

15.08.2016

IMG_3554

Løbefest: Den 4. september skal der igen hygges, løbes og shoppes, når FEMINA afholder kvindeløb på Tiøren i København. Det er andet år i træk, at det populære sensommerløb afholdes, hvor flere end 1000 kvinder deltog sidste år.

Tag din veninde, datter eller mor under armen når FEMINA inviterer til sensommerløb i København den 4. september. Her vil Tiøren være fyldt med god musik, lækre sunde smagsprøver, spændende boder og en masse glade kvinder, der efter at have klaret 5 km gåtur, 5 km løb eller 10 km løb kan gå hjem med en lækker goodiebag, en flot løbetrøje og fornyet energi.

”Vi glæder os til igen at afholde vores sensommerløb her i København, hvor vi forventer at se en masse engagerede gengangere fra sidste år sammen med forhåbentligt en masse nye ansigter. Vi ved, at vores læsere er meget sociale og deltager for at få en hyggelig aften med en veninde eller et familiemedlem. Derfor gør vi også rigtig meget ud af at tiltrække nogle inspirerende samarbejdspartnere og sikre, at der er tid til at få værdifulde tips fra vores kendte ernærings- og sundhedseksperter både før og efter løbet, ” siger FEMINAs chefredaktør Camilla Kjems.

I år er det personlig træner og foredragsholder Rikke Laursen, der vil guider deltagerne igennem løbet, fuld af energi og i højt humør, mens det er forfatter, foredragsholder og forsker Christian Bitz, som deler ud af de sunde tips.

”FEMINA Sensommerløb ligger perfekt som motivation til en sundere livsstil efter sommerferien. Motion og sund mad går hånd i hånd og jeg synes det optimalt, at have et konkret mål for egen sundhed. Alle kan være med og det kræver ikke en speciel kost eller komplicerede principper, at gennemføre 5 km eller 10 km løb og 5 km gåtur. På selve løbsdagen kan man med fordel spise et hovedmåltid ca. 3-4 timer før løbet skydes i gang. Det vigtigste er at komme i gang med træningen og så glæde sig til løbet, som bliver en fest!,”  siger Christian Bitz.

IMG_3922

Fakta om FEMINA sensommerløbet

  • 62% af kvinderne deltager i FEMINA-kvindeløbet på grund af det sociale aspekt
  • 73% af kvinderne deltager i FEMINA-kvindeløbet sammen med andre
  • 67% af kvinderne holder motivationen ved lige ved at deltage i FEMINA-kvindeløbet
  • 72% af kvinderne har tidligere deltaget i et kvindeløb

Løbet afholdes i København den 4. september, Slagelse den 13. september, Aarhus den 14. september og Aalborg den 15. september.

Adresse på stævnepladsen
Ti-Øren, Amager Strandvej, 2300 København S.

Program
Kl. 09.30 Pladsen åbner
Kl. 10.15 FEMINA redaktionen byder velkommen
Kl. 10.25 Foredrag ved Christian Bitz
Kl. 10.50 Fælles opvarmning
Kl. 11.00 De første løbere bliver sendt afsted
Kl. 12.00 Præmieoverrækkelse

Tilmelding
Du kan tilmelde dig og læse mere om FEMINAs Kvindeløb sensommer 2016 her.
Pris: Frem til den 21. august 199 kr. + gebyr 20 kr. Herefter er prisen 249 kr. + gebyr.

For yderligere information kontakt venligst

Camilla Kjems
Chefredaktør Femina
camilla.kjems@femina.dk
+45 22 73 33 96

Sine Finne Frandsen
Projektleder
Sine.Frandsen@aller.com
+45 50 76 15 06