Her er vinderne af Dansktop Prisen 2017

27.03.2017

Fotograf: Søren Lamberth

Lørdag den 25. marts blev dansktopbranchen for anden gang blevet hyldet ved Dansktop Prisen 2017 i en udsolgt Jyske Bank Boxen. Kirsten Siggaard og Dario Campeotto vandt priserne som henholdsvis Årets Kvindelige og Årets Mandlige Dansktop Solist, mens Kandis blev Årets Dansktop Gruppe og løb med prisen for Årets Dansktop Album. Aftenens Ærespris gik til Birthe Kjær.

Familie Journal hyldede dansktoppens kunstnere og kårede helt nye, lovende talenter ved et storslået show i en udsolgt Jyske Bank Boxen i Herning, hvor Dansktop Prisen 2017 blev afholdt. Slagets gang blev styret af Anette Kokholm, Keld Heick og Thomas Evers Poulsen, som udgjorde en kompetent og underholdende værtstrio aftenen igennem.

Blandt vinderne af de i alt ni priser var både kendte og nye navne. Prisen som Årets Kvindelige Dansktop Solist gik til Kirsten Siggaard, og Årets Mandlige Dansktop Solist blev Dario Campeotto. Kandis vandt lige som sidste år prisen som Årets Dansktop Gruppe samt prisen for Årets Dansktop Album med albummet Kandis 17. Gry Meilstrup løb med prisen for Årets Dansktop Hit med sangen Kom og kys mig. Vinderne af sidste års Talentpris, Dansvingerne, vandt Familie Journals Læserpris. Aftenens store vinder må dog siges at være Birthe Kjær, som løb med priserne som Årets Dansktop Koncertnavn og den fornemme Familie Journals Ærespris.

Gæsterne i Jyske Bank Boxen blev underholdt af årets internationale gæstestjerne, schlagerkongen Hansi Hinterseer, samt Birthe Kjær, Kandis, Peter Belli, Kim Schwartz & Vennerne, Fede Finn & Funny Boyz og Humørekspressen. De fire kandidater i talentkonkurrencen Mig og Min Mentor var ligeledes på scenen.

Årets nominerede og vindere er følgende:

De nominerede til Årets Kvindelige Dansktop Solist
Birthe Kjær
Lotte Riisholt
Kirsten Siggaard
Aftenens vinder: Kirsten Siggaard

De nominerede til Årets Mandlige Dansktop Solist
Dario Campeotto
Johnny Hansen
Richard Ragnvald
Aftens vinder: Dario Campeotto

De nominerede til Årets Dansktop Gruppe
Kandis
ElsborgMaribo
Maud & Mænd
Aftenens vinder: Kandis

De nominerede til Årets Dansktop Album
Kandis / Kandis 17
Dansvingerne / Fest i gaden
Fede Finn & Funny Boyz / Ren røv at trut’ i
Aftens vinder: Kandis / Kandis 17

De nominerede til Årets Dansktop HIT
Gry Meilstrup / Kom og kys mig
Kejser Larsen / Velkommen i de arbejdsløses endeløse rækker
Søren Sebber & Stine Bruun / Du kan godt selv høre det, ik’?
Aftenens vinder: Gry Meilstrup / Kom og kys mig

De nominerede til Årets koncertnavn
Kandis
Birthe Kjær
Klaus & Servants
Aftens vinder: Birthe Kjær

Familie Journals Læserpris gik til Dansvingerne

Familie Journals Ærespris gik til Birthe Kjær

Vinderen af Mig og Min Mentor blev Michael Korup Sørensen/mentor: Johnny Hansen
De fire finalister var
Stine & Martin / mentor: Kirsten Siggaard
Michael Korup Sørensen / mentor: Johnny Hansen
Britt Larsen / mentor: Birthe Kjær
Anne-Mette Rix / mentor: Klaus Strand-Holm

Billeder kan downloades her. Foto: Søren Lamberth.
Billederne må bruges frit i forbindelse med omtale af Dansktop Prisen 2017.
________________________________________

Aftenens vindere er valgt af Dansktop Prisens fem jurymedlemmer. De tre kategorier, som juryen ikke havde indflydelse på, var Mig og Min Mentor, Familie Journals Læserpris og ikke mindst Familie Journals Ærespris. Vinderen af Mig og Min Mentor blev fundet via stemmer fra publikum og tv-seere under showet. Familie Journals læsere har valgt, hvem der skal hædres med Familie Journals Læserpris, og vinderen af Familie Journals Ærespris er udvalgt af Familie Journal.

Dansktop Prisens jury består af:

Søren Bundgaard: Sanger, sangskriver og musikproducent med et hav af hits bagagen. Søren er i dag bosiddende i Italien, hvor han stadig producerer masser af dansktop. Han er kendt i den brede offentlighed fra den tredobbelte Melodi Grand Prix-vinderduo Kirsten & Søren, hvor han dannede makkerpar med Kirsten Siggaard.

Jørgen de Mylius: Legendarisk DJ, radio- og tv-vært samt forfatter. Jørgen er i særdeleshed kendt for sit mangeårige arbejde i forbindelse med det danske og det internationale Melodi Grand Prix.

Thomas Hemdorff: Marketing Manager og musikekspert på Universal Music Denmark.

Henrik Sørensen: Label manager hos pladeselskabet Sony Music Denmark

Carsten Michael Laursen: Ekspert i dansktop og forfatter til bogen ‘Top-Pop’.

For yderligere information kontakt venligst:

Søren Johannesen
Chefredaktør, Familie Journal
soren.johannesen@aller.com
+45 40 98 22 81

Katrine Clante, The Empire
Presseansvarlig
katrine@theempire.dk
+45 22 60 65 38

Nicola Jackson, The Empire
Presseansvarlig
nicola@theempire.dk
+45 40 72 02 92