Wordbase: Nyt ordspil til iPhone

20.12.2013

9ca3ef_Slap_af_med_Wordbase_i_julen

Danskerne er vilde med at lægge smartphones og tablets under juletræet, og traditionelt er juledagene det tidspunkt på året, hvor vi henter flest spil til telefonen, fordi julen giver fred og ro til afslapning. Julens nye ordspil til iPhone hedder Wordbase og er udviklet hos Aller Media A/S. Idéen kommer fra to teenagere fra Gladsaxe.

Wordfeud, Ruzzle, og nu Wordbase. Danskerne er vilde med ordspil og det er der gode grunde til. Ordspillene udfordrer nemlig alt det, der gør os til mennesker: vores evne til at tænke, vores fornuft og vores evne til at undre os. Samtidig er det en god måde at få motioneret hjernecellerne og så tilføjer det også lidt dramatik til hverdagen at dyste mod venner og familie.

Tablets og smartphones har de seneste år været nogle af de mest populære julegaver og 1. juledag er den dag på året, hvor der bliver aktiveret flest tablets og smartphones og hentet flest applikationer. Julen er også et af de tidspunkter på året, hvor vi har tid til at læne os tilbage og dyste mod venner og familie.

Denne jul hedder ordspillet Wordbase. Spillet adskiller sig blandt andet fra andre ordspil ved at det indeholder kampelementer: Du skal forsvare din egen base og indtage modstanderens. Du kan bruge bogstavsbomber som kan ændre slagets gang. Taktiske træk er altafgørende for overlevelse på slagmarken af bogstaver. Skal dit næste træk forsvare eller angribe?

Siden applikationen blev lanceret i går, er den strøget direkte ind på en sjetteplads i den danske App Store og det betyder, at der sandsynligvis vil blive konkurreret i Wordbase rundt om i de små hjem i julen.

Med mere end 340.000 manuelt opdaterede ord i ordlisten, løber man ikke ind i situationer, hvor man ikke kan spille et ord, der eksisterer, som mange andre ordspilsapplikationer har fået kritik for. Ordlisten er udviklet af specialister med mere end 30 års erfaring med krydsord.

Ideen til applikationen kommer fra det 19-årige tvillingepar Andreas og Rune Mehlsen og drengene har siden arbejdet sammen med Allers Innovationsafdeling på at få udviklet og lanceret app’en.

Om Wordbase
Wordbase er et turnbased ordspil til iPhone, der er udviklet af Aller Media A/S i samarbejde med det internationalt anerkendte danske udviklingshus ROBOCAT, som blandt andet blev fremhævet for bedste design og bedste spil ved Danish App Awards 2012.

Wordbase spilles på en plade af tilfældigt udvalgte bogstaver, hvor hver spiller har en base i hver sin ende af pladen. Målet er, at danne en ordkæde af korrekt stavede ord, der starter i hjemmebasen og snor sig til modstanderens base. Lykkes det, er sejren i hus. Ordkæden kan dog blive brudt, hvis modstanderen staver sig igennem den, så man er nødt til at være taktisk for at vinde.

Wordbase fås i en gratis version, hvor det er muligt at spille to spil ad gangen eller en premium-version, hvor man kan spille et ubegrænset antal spil ad gangen. Premium-versionen koster 19 DKK.

Link til iTunes Store.
Link til Wordbase’s website.
Link til youtube-video om idemændene bag Wordbase.
9eb56a_dansk-action-gameplay