Folkemødet 2019

Igen i år deltager vi på Folkemødet, hvor vi afholder debatter og indslag i Allinges måske hyggeligste gårdhave, “Grakoms Gårdhave”, Havnegade 11 #G34.

Så kom og vær med til relevante debatter, podcasts og talks med interessante og kendte gæster med masser på hjerte.

MØD bl.a.:

  • Imran Rashid, læge og forfatter til bøgerne “Sluk” og “Offline”
  • Ida Auken, it-ordfører i Det radikale venstre
  • Kajta Iversen, direktør i den internationale organisation Women Deliver
  • Rikke Hertz, clairvoyant ledelsesrådgiver
  • Andreas von der Heide, iværksætter og co-founder af Les Deux
  • Camilla Kjems, chefredaktør på femina og vært på podcasten Kloge Koner
  • Anne Axholm, chefredaktør på magasinet IN
  • Thomas Torp, direktør i Grakom
  • Lars Sander Matjeka, adm. direktør i Aller Media

Program

Torsdag den 13. juni

Afventer program

Fredag den 14. juni

09.00-10.00: DEBAT

Analoge fællesskaber i krise: Har digitaliseringen skylden?

Læge og forfatter Imran Rashid, IT-ordfører Ida Auken, mediedirektør Lars Matjeka og branchedirektør Thomas Torp diskuterer med panelets digitalt indfødte efterskoleelever hvilke konsekvenser, de digitale fællesskaber har for vores fællesskaber i den virkelige verden.

Har de digitale relationer vundet over de menneskelige?

Bliver jagten på kortvarige digitale fix betalt med ensomhed, depression, fysisk inaktivitet og mental mistrivsel?

Og er digitale identiteter og fællesskaber forenelige med vores analoge selvomfattelse?

Debatten undersøger også, om medierne har et ansvar for – og en interesse i – at styrke mediebrugernes adgang til fysiske oplevelser, ægte relationer og varme fællesskaber i det virkelige liv.

Eller er det noget, vi bilder os ind – og er digitale identiteter og fællesskaber lige så ægte som dem i den ”virkelige verden”?

Kom, lyt og deltag i debatten i Grakoms Gårdhave fredag morgen.

Moderator: Anne Axholm, chefredaktør på magasinet IN

18.00-20.00: TALK OG FREDAGSBAR

Er fremtidens ledere spirituelle ledere? (Talk fra kl. 18.00-19.00)

For 20 år siden var ledelse lig med kontrol, styring og iskolde KPI’er. I dag er det ord som intuition, empati og autenticitet, der karakteriserer fremtidens ledere og iværksættere.

Mød spirituel ledelsesrådgiver og clairvoyant Rikke Hertz, administrerende direktør for Aller Media, Lars Matjeka, og iværksætter Andreas Von Der Heide til en debat om moderne ledelse, mental sundhed, spiritualitet og kunsten at lede med hjertet forrest.

Vært: Camilla Kjems, chefredaktør på femina

Lørdag den 15. juni

10.30-11.30: PODCAST

Kloge Koner Live fra Folkemødet: Kvinder der ændrer verden!

”Alle vinder, når verden investerer i piger og kvinder,” siger Katja Iversen, der blev kåret som årets dansker 2018.

Men hvad skal der til for, at vi får ligestilling ikke bare i Danmark, men i hele verden?

Katja Iversen, direktør i den internationale organisation Women Deliver, har det som sin mission – og er lykkes med – at forbedre piger og kvinders rettigheder og muligheder, blandt andet med fokus på reproduktiv sundhed og uddannelse.

Hun færdes hjemmevant blandt præsidenter som franske Emmanuel Macron og premierministre som canadiske Justin Trudeau og er en af verdens mest indflydelsesrige feminister.

Mød Katja Iversen til en snak om ligestilling, magt, og hvordan kvinder og mænd skal samarbejde for at forandre verden.

Vært: Camilla Kjems, chefredaktør på femina

Her bor vi

Grakoms Gårdhave

#G34

Havnegade 11, Allinge

Skal vi deltage i jeres debat?

Vi er også klar til at deltage i jeres debat om bl.a. ledelse, udvikling af egne talenter og tiltrækning af nye, mediepolitik, mangfoldighed, fællesskaber, medarbejderinddragelse, innovation og virksomhedskultur.

Se og book vores profiler på Folkemødet nedenfor.

MØD VORES PROFILER

Lars Sander Matjeka

Lars Sander Matjeka er adm. direktør i Aller Media A/S, hvor missionen bl.a. er at opdyrke en kultur fyldt med mod og som tør fejle. I følge Lars er det nemlig en af nøglerne til at skabe en bevægelig forretning og et fundament for succes, med fokus på udvikling af både medarbejdere og forretningsområder.

Temaer, hvor Lars særligt kan bidrage som debattør og ekspert:

Transformation af organisationer – kan man have hjertet med?

Lars’ korte svar er, ja! Men hvad betyder det at insistere på at lede fra et værdimæssigt ståsted, når en etableret virksomhed skal udvikles, og hvilke medspil og modspil møder man i den proces, hvor bl.a. et stærkt ”why” er centralt for at få medarbejderne med på holdet.

Hvordan engagerer og inspirerer vi medarbejderne? Og hvorfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor vi tør fejle?

Vi skal formå at inddrage medarbejderne og turde sætte dem fri, hvis vi skal tiltrække nye talenter og udvikle medarbejderne. Det skal ske på tværs af forretningen, lige fra ideudvikling til eksekvering. Og for at lykkes med det, skal vi gøre mod og sårbarhed til en naturlig del af hverdagen, så vi skaber en kultur, hvor det er okay at afprøve ting, der ikke lykkes.

Fællesskaber – hvad betyder det for vores sundhed og trivsel? Og hvad betyder det på en arbejdsplads?

Vi er mere forbundet med hinanden end nogensinde, men alligevel slår vi som samfund negative rekorder ift. stress, depression og ensomhed. I 2017 lancerede Aller Media strategien “Vækst og bedre liv”, der bl.a. skal bidrage til at skabe stærke fællesskaber og relationer, der bidrager til bedre liv for bl.a. læsere, medarbejdere og kunder, fordi alle har brug for et fællesskab.

Digitalisering

Hvis produkter fortsat skal være attraktive for brugere, læsere og kunder, kræver det et stærkt fokus på at optimere og videreudvikle sine indholdsplatforme og evnen til hele tiden at distribuere indhold i de kanaler, hvor brugerne er.

Book Lars her

Kommunikationschef

Lars deltager også i:

TOPLEDERNES TOPMØDE

Bønner til den nye regering: Hvad skal Danmark leve af?

Hvornår: Torsdag den 13. juni, kl. 18-19

Hvor: Policy Group Teltet

KRIFA

Kan du gøre det bedre end chefen?

Hvornår: Fredag den 14. juni kl. 11-11.45

Hvor: Krifa #G14

LEDERNES HOVEDORGANISATION m.fl.

Hvad ville du gøre, hvis du var chefen?

Hvornår: Lørdag den 15. juni 09.30-10.00

Hvor: Ledelsesscenen #C28

Jette Skeem

Jette Skeem er HR- og Kommunikationsdirektør i Aller Media med ansvar for HR, jura, kommunikation og event. Jette er uddannet Cand.Negot og får ekstra julelys i øjnene, når snakken falder på ledelse og kommunikation, som hun har arbejdet med i 25 år og skrevet fire bøger om. Hun har også haft egen virksomhed, hvor hun har hjulpet private og offentlige virksomheder med lederudvikling og strategisk rådgivning.

Jette glæder sig til at bidrage til debatter om:

  • Ledelsens mange aspekter – med bred teoretisk og praktisk erfaring
  • Hvordan man lykkes med forretningsdrevet HR, og hvorfor man skal prioritere det
  • Hvordan man skaber positive kulturændringer i virksomheder

Book Jette her

Kommunikationschef

Jette deltager også i:

KRIFA

Løft frem for loft: Hvordan uddanner vi os hele livet?

Hvornår: torsdag den 13. juni kl. 15.00-15.45

Hvor: #G14

Anne Axholm

Anne Axholm er chefredaktør for magasinet IN (Aller Media A/S) med en fortid hos Børsen, Christiansborg, Mærsk, modebranchens arbejdsgiverorganisation og egen digital PR-virksomhed.

Til hverdag kigger Anne Axholm i fremtidens krystalkugle ift., hvor verden, retail og forbrugertendenser er på vej hen – ofte et spejl af, hvad der sker politisk på den internationale arena – og hvor Danmark, erhvervslivet og virksomheder kan placere sig ift. nye muligheder f.eks. den 4. industrielle revolution.

Book Anne her

Kommunikationschef