Rekrutteringsproces

Når du som kandidat vælger at søge en ledig stilling hos Aller, skal dette gøres elektronisk via vores rekrutteringssystem. Når du uploader din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på modtagelse.

Vi bestræber os på at give dig besked, om du er gået videre til en indledende samtale, hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb.

Jobsamtalen

Går du videre, bliver du indkaldt til samtale med den ansættende leder samt en HR Partner.

Samtalen tager typisk en time, hvor du vil blive bedt om at præsentere dit CV, og vi taler mere om hvad jobbet går ud på.

Der er typisk to samtalerunder, hvoraf den anden runde primært har udgangspunkt i en personlighedstest og eventuelt en case.

Vi anvender personlighedstesten PAPI (Personality and Preference Inventory), som du udfylder online inden din anden samtale.

Testen og analysen giver os et indblik i, hvem du er som person, og hvordan du reagerer i forskellige arbejdsrelaterede situationer.

Vores HR Partnere er certificerede i testværktøjet, og du har til enhver tid ret til at få uddybende feedback på testresultaterne.

Testen er udelukkende oplæg til dialog og ikke noget, der senere vil blive brugt. Testresultater for kandidater der ikke opnår ansættelse gemmes ikke.

Fortrolighed

Vi lægger vægt på fortrolighed i ansættelsesprocessen. Derfor er det vigtigt for os, at du som kandidat oplever, at du bliver behandlet professionelt og med respekt. Vi behandler din ansøgning, CV og vedhæftede dokumenter fortroligt.

Ved referencetagning retter vi aldrig henvendelse til nuværende eller tidligere arbejdsgivere, uden først at have aftalt det med dig. Har du været til samtale og skulle få et afslag, kan du også få uddybet dette.

Hvilke stillinger slår vi op?

Som udgangspunkt slår vi samtlige ledige stillinger op på vores hjemmeside www.aller.dk.

Hvordan søger du?

Hvis du ønsker at søge en opslået stilling, skal du uploade din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem.

Hvis du ønsker at byde ind på et job i fremtiden, kan du registrere dit CV i vores CV-database.

I databasen registrerer vi alle ansøgere, både interne og eksterne, og vi anvender den aktivt i rekrutteringsprocessen.

Du kan også oprette en jobagent, der sender dig en e-mail, så snart vi får et ledigt job, der stemmer overens med dine kvalifikationer.