Landsretten giver femina medhold: ”Vigtig principiel sejr for journaliststanden”

Østre Landsret har i dag, torsdag den 16. april 2020, givet ugebladet femina medhold i dets anke ifm. en sag, hvor Interflora har stævnet dameugebladet.

Ugebladet femina har i dag fået medhold i sin ankesag ved Østre Landsret, hvor Landsretten skulle tage stilling til, om anvendelsen af sætningen ”Sig det med blomster” i en artikel i femina, udgjorde en krænkelse af Interfloras varemærkerettigheder. Sagen var anlagt af Interflora og blev i første instans behandlet af Sø- og Handelsretten i 2018, der gav Interflora medhold i deres påstand, men nu har Østre Landsret omstødt denne afgørelse.

Om afgørelsen udtaler Camilla Kjems, mediechef for Familieredaktionen i Aller Media, daværende chefredaktør på femina:

- Jeg er på hele journalistfagets vegne glad for, at vi har fået medhold i vores anke. Ytringsfriheden er en af hjørnestenene i det danske samfund. Og fundamentet for, at vi kan begå god formidling er, at vi kan bruge sproget frit – hvad enten, der er tale om livsstilsjournalistik eller nyhedsjournalistik. Kommercielle brands kan ikke tage patent på sproget i journalistisk sammenhæng. Det slår denne dom fast.

Om afgørelsen udtaler Charlotte Riparbelli, adm. direktør for Aller Media, der udgiver femina:

- Vi er tilfredse med, at landsretten har givet femina medhold i anken. Det er en vigtig, principiel sejr, ikke bare for journalisterne på femina, men for hele journaliststanden. Som medier og publicister er vi i vores fag dybt afhængige af, at man som journalist frit kan ytre sig og formidle, uden at skulle tvinges til at censurere sit arbejde af kommercielle brands. 

Dansk Journalistforbund var under sagen for landsretten indtrådt til støtte for Camilla Kjems og Aller Media. Advokat i DJ, Anders Sevel Johnsen, som repræsenterede DJ i sagen, supplerer:

- Dansk Journalistforbund er meget tilfredse med landsrettens afgørelse. Det ville være have haft uoverstigelige konsekvenser, hvis Sø- og Handelsrettens dom var blevet stadfæstet, og journalister fremover skulle tjekke de knap 1 mio. ordmærker, som er gyldige i Danmark, når de skrev artikler. Redaktionelt indhold er fri for kommercielle interesser og skal derfor ikke stå til regnskab for varemærkeloven.